Home » Hovedtelefoner og højttalere » Intelligent mini-højttaler fra B&O
Intelligent mini-højttaler fra B&O

Intelligent mini-højttaler fra B&O

Share

Beoplay P2 er det mindste og mest intelligente medlem i rækken af trådløse Bluetooth-højttalere fra B&O Play

Tap to gange med fingeren på gitteret i anodiseret aluminium for at spille musik eller sætte musikken på pause. Ryst for at springe et musiknummer over. Beoplay P2 er en intelligent og smuk bærbar højttaler, der passer i tasken eller lommen, så du kan have den med overalt.

Beoplay P2 er det mindste og mest intelligente medlem i rækken af trådløse Bluetooth-højttalere fra B&O PLAY og er designet til en spontan og energisk livsstil af den prisbelønnede designer Cecilie Manz. Højttaleren er fremstillet af eksklusive materialer som perleblæst aluminium og ægte læder med intuitive funktioner, som kan tilpasses via Beoplay App. På trods af det kompakte format er det lykkedes lydingeniørerne fra Bang & Olufsen at fylde Beoplay P2 med kraft nok til at levere den fyldige, klare og tydelige lyd, man forventer af en B&O PLAY-højttaler.

Se også:  B&O Beoplay EQ [TEST]: Lyd og design i særklasse
Passer til tasken 

Beoplay P2 har en afrundet blød form, som en sten, man finder på stranden. Toppen i perleblæst anodiseret aluminium adskilles fra undersidens bløde og varme polymer af en geometrisk grundform med en tydeligt defineret kant.

Højttaleren glider nemt ned i en lomme eller taske, og med remmen i ægte læder er den ekstra let at transportere.

Bygger på A1

Lyden i Beoplay P2 er fyldig og rummelig, så alle får den samme gode lydoplevelse, uanset hvor de befinder sig. 

I arbejdet med bassen tog Bang & Olufsens lydingeniører udgangspunkt i den dybe bas i den lille Beoplay A1. De videreudviklede Beoplay A1’s mellemtoneenhed og designede en ny til Beoplay P2 med en keglekonstruktion i anodiseret aluminium.

Diskantenheden i Beoplay P2 er den samme ¾” soft dome-enhed af tekstil, som også bruges i Beoplay A1 – det sikrer en høj detaljeringsgrad og en perfekt gengivelse af de højeste frekvenser. 

Den indbyggede højtydende DSP-processor gør det muligt at anvende stejle filtre og avanceret klangbalancekontrol, så lyden kan skræddersys til den enkelte brugers præferencer.

Se også:  B&O Beolit 20 [TEST]: Ikonisk kasse med flot lyd og trådløs opladning

Højttalerenhederne drives af to 15 watt RMD klasse D-forstærkere med en maks.-effekt på mere end 2 x 50 watt – så du altid får den store lyd, der kendetegner B&O PLAY.

Indbygget mikrofon

Beoplay P2 har en indbygget mikrofon, som gør det muligt at besvare telefonopkald, og takket være polymerbasens særlige design er mikrofonens følsomhed over for tale ens 360 grader rundt om højttaleren. Dermed kan personen i den anden ende let genkende stemmer, uanset hvor folk taler fra – bare de er i nærheden af mikrofonen.

Et læderetui til ekstra beskyttelse

Som tilbehør kan du købe et smukt etui i sort læder til Beoplay P2. Så kan du bedre passe på højjtttaleren, når du er på farten.

Beoplay P2 fås i Black, Sand Stone og Royal Blue. Den kan købes nu til 1.299 kroner.


TAGS
B&O
Bang & Olufsen
Beoplay
Trådløs lyd

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S