Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

B&O opdaterer ikoniske øretelefoner

Designklassiskeren Earset er opgraderet med avanceret trådløs teknologi, Bang & Olufsens Signature Sound og et nyt, friskt look, uden at gå på kompromis med det fleksible design, der gjorde originalen til en succes.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

De originale streger til designet blev tegnet af Anders Hermansen i 1990’erne. Idéen var at skabe et sæt fleksible øretelefoner, som passer til alle. Øretelefonernes unikke justeringssystem giver mulighed for at justere vinklen på ørepuden, højden på stemplet samt kurven på bøjlen, så sættet med stor præcision kan tilpasses det individuelle øre. 

”Vi er meget stolte over vores designarv – og ikke mindst det originale Earset, som altid har været en favorit blandt vores kunder på grund af det fleksible design og de akustiske egenskaber. Vi har derfor set frem til at præsentere det nye Earset, som er opdateret med trådløs teknologi og nye farver, der passer til en ny generation”, siger Jakob Kristoffersen, Koncept og Design Manager hos B&O PLAY, som har videreudviklet på det originale design.

Design i særklasse

Helt i Bang & Olufsens ånd er Earset en designoplevelse fra ende til anden. Stemplet er udført i anodiseret aluminium, som giver en lækker hydraulisk følelse, og for at give en behagelig og stabil pasform bag øret, har den ikoniske bøjle sektioner af blødt gummi og en klassisk hex-skrue, der fremhæver det mekaniske udtryk, som inspirerede det originale design.

Anodiseringsprocessen forankrer farverne dybt i materialet, hvilket giver en større intensitet og holdbarhed. Det ydre aluminium har en diamantslebet kant og en poleret overflade, som fanger og reflekterer lyset.

Byder verden indenfor

”Det nye Earset er tænkt anderledes end de fleste andre øretelefoner på markedet. I stedet for en dyb in-ear pasform, ligger Earset i det ydre øre, uden at blokere øregangen. Udover en mere behagelig følelse, giver designet dermed plads til, at man kan høre omgivelserne, samtidig med, at det leverer en lyd, som forventes af et sæt øretelefoner fra B&O PLAY”, siger Bang & Olufsens Executive Sound Engineer Knud-Erik Lauridsen, som også tunede det originale Earset.

”De akustiske udfordringer, vi stod over for dengang, er de samme, som vi møder i dag, nemlig de ergonomiske. Vi har fokuseret på at lægge ørepuden så tæt på ørets form som muligt, så spidsen sidder i øresneglen med kabinettet understøttet af en bøjle rundt om ørerne. Da ørepuden ikke føles ’lukket’ i øret, opfattes lyden mere klar, samtidig med at lyde fra det omgivende miljø kan trænge ind. Det designelement er en af årsagerne til, at Earset har været foretrukket af mange musikere og cykelryttere”, siger Knud-Erik Lauridsen. Han nævner at ørepudens vinkel er tilpasset, og at højtalerkabinettet er vippet en smule mod øret, for at give den mest optimale lydoplevelse.

Fintunede lydkomponenter

Lyden i de nye øretelefoner leveres af en 14,2 mm. højtalerenhed med en neodymium-magnet. Kabinettet bag højtalerenheden har to akustiske ventiler og en bass-port for at optimere lydoplevelsen. Digitale equalizere inde i Bluetooth-chippen anvendes til finjustering af den endelige lydperformance, og grillen på ørepuden er designet med inspiration fra hulmønsteret i Beoplay A1, hvilket sikrer en optimal spredning af lyden.

Batterilevetiden er op til fem timer. Den indbyggede anodiserede aluminium-betjening med tre knapper og indbygget mikrofon giver mulighed for at styre musikken, tage imod opkald og aktivere Siri eller Google Assistant på din smartphone via Bluetooth.

Earset er tilgængelig i farverne Graphite Brown og White, og fås til en vejledende udsalgspris på 2.299 kroner. Med i købet følger en stofpose, som beskytter mod ridser, når hovedtelefonerne ikke er i brug. Graphite Brown er tilgængelig på www.beoplay.com/earset, Bang & Olufsens butikker og hos udvalgte tredjepartsforhandlere nu og i White fra den 1. juni.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere