Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

B&O er klar med ny kraftfuld high-end-højttaler

Beolab 50 udspringer direkte fra Bang & Olufsens super luksusmodel BeoLab 90. Den akustiske forskning og teknologiske udvikling bag BeoLab 90 er ført videre i den nye højttaler, som deler flere funktioner med den.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

BeoLab 50 er slank og høj og har afrundede, bløde linjer og synlige kanter. Med sine polerede aluminiumsoverflader og egetræslameller deler den en række træk med andre af Bang & Olufsens nyere produkter.

Den nederste del af højttaleren er designet til visuelt at løfte højttaleren op fra gulvet.

"BeoLab 50 er en imponerende, men stadig let, raffineret og afbalanceret højttaler med et relativt lille fodaftryk. Det er derfor let at få plads til den i hjemmet," siger André Poulheim, som står bag designet.

Avanceret lydtilpasning

BeoLab 50 er en aktiv højttaler på hele 2.100 watt.

Ligesom BeoLab 90 er BeoLab 50 udstyret med Active Room Compensation teknologi. Ved hjælp af en ekstern mikrofon måler BeoLab 50 de fysiske akustiske omgivelser og danner på baggrund af disse data specialtilpassede kompensationsfiltre, som optimerer lyden i de foretrukne lyttepositioner eller i hele rummet.

Bang & Olufsens helt egen Acoustic Lens Technology styrer spredningen af de højere frekvenser fra højttalerens top. Linsen spreder lyden via Beam Width Control i enten 180-grader – ideelt ved sociale sammenkomster eller film – eller i lydtilstanden Narrow, hvor lyden orienteres mod et dedikeret "sweet-spot".

Når BeoLab 50 tændes, løftes linsen elegant og kontrolleret fra sit diskret oplyste skjul på toppen af højttaleren.

Multikanalsstreaming

BeoLab 50 kan betjenes via Bang & Olufsen appen. Fra appen er det også muligt at oprette og gemme forskellige lyttepositioner, som man kan vælge afhængigt af ens præferencer og aktuelle lytteposition.

Et sæt BeoLab 50’ere forbindes indbyrdes via Digital Power Link i en master-slave-konfiguration. De forskellige lydkilder sluttes til på master-højttalerens omfattende tilslutningspanel. Som et supplement til den kablede forbindelse er højttaleren desuden udstyret med trådløs multikanalsstreaming, som er baseret på den meget driftssikre og robuste WiSA-teknologi.

Den fås i udvalgte Bang & Olufsen butikker verden over i august 2017. Vejl. Udsalgspris 99.995 DKK per stk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere