BenQ W2000 [TEST]: Flotte farver og kæmpe billede

BenQ W2000 [TEST]: Flotte farver og kæmpe billede

Share

Den flotte farvegengivelse er BenQ-projektorens stærkeste kort, og det er jo ikke så dårligt

I samme øjeblik BenQ-projektorens billede toner frem, opdager du, at vi er steppet op i pris i forhold til testens billigste model Optoma. Farverne får en dybde og nuancering, som den ellers fine Optoma trods alt ikke magter.

Det er især på film af god kvalitet du kan se hvor god BenQ er

Du kan se, at hudtoner står mere ægte, og billedet mere lækkert. Så snart der kommer fart på billedet, vil du også opleve, at BenQ står en anelse mere roligt – her overgås den dog af den dyrere Vivitek, der er klart bedst på dette punkt.

Se også:  Få kæmpe billede fra kort afstand

Som hos Optoma kræver BenQ W2000 et ret lysdæmpet rum, og billedet skal ikke være meget større end 120”, hvis du vil bibeholde lysintensiteten. Tager du disse forholdsregler, bliver du forkælet med et billede, som står skarpt helt ud i hjørnerne.

Rig på farver

Det er især farvegengivelsen ved indstillingen ”CinemaColor”, der er virkelig god. Du får et kæmpe farverum, som betyder, at du pludselig får en uimodståelige trang til at se film med landskaber.

Farvespektret og balancen er på plads, og det betyder, at en skovbund står frem med nærmest perfekte røde og brune farver. Det bliver aldrig glansbilledagtigt, men naturligt at kigge på.

Se også:  Epson EH-TW9300W [TEST]: UHD/4K-indhold fortjener et stort lærred

Når du dertil lægger, at sort-niveauet er fint med, får du et billede, hvor farverne står frem og ser ganske pæne ud. Sort gengives godt nok ikke så perfekt som på de bedste tv’er eller med den dyrere Vivitek-projektor, men gengivelsen har kvalitet nok til, at du kan se nuancer og detaljer i film, hvor der sker meget i mørke.

Mange projektorer formår ikke at gengive alle detaljer, når en person bevæger sig i skyggeområder, men det får du altså pænt med her.

Del denne