BenQ W1700 [TEST]: Prisvenlig projektor med det hele

BenQ W1700 [TEST]: Prisvenlig projektor med det hele

Share

BenQs projektor er den billigste i testen, og det afspejler sig da også i designet, som ikke ligefrem emmer af kvalitet. Det er dog ikke desto mindre ganske funktionelt, og samtidig er projektoren ret kompakt, så hvis pladsen er knap, så er den værd at overveje.

Klar det til nyeste indhold

Trods prisen, er det bestemt ikke et ringe billede, den leverer. Projektoren har en fornuftig lysstyrke, og der er understøttelse af både HDR og 4K. Den er derfor gearet til det nyeste indhold, og klarer sig rigtig glimrende, når det gælder velproducerede film og serier fra Netflix og de andre streamning-tjenester.
Når det gælder billeder af ringere kvalitet fra eksempelvis DR, så har den lidt sværere ved at håndtere det, men det er slet ikke så grelt, som man ofte oplever med billigere tv’er og projektorer.

Se også:  Alt om DATA tester projektorer
Svært at tilpasse billedet

Udvalget af tilslutninger er fine, og der er gode billedindstillinger at vælge imellem. Der, hvor man mærker, at den ikke er oppe i samme klasse, som de andre projektorer er, når det gælder tilpasning af billedet til dit lærred. Du må ned og skrue på benene under projektoren for at vinkle billedet, og der var ikke nok optisk zoom eller nogen digitale muligheder for at skrumpe billedet ind, så vi kunne tilpasse det vores setup.

Her er du altså nødt til at være ret sikker på, at dit rum passer til projektoren, inden du investerer i den. Fjernbetjeningen er absolut heller ikke af topkvalitet. Den består af plast og gummi, og det hele lyses ganske indiskret op, hver gang du trykker på en knap. Det kan dog være praktisk, når du sidder i en mørk hjemmebio.

Se også:  Få fodboldkampen op i kæmpeformat

Den er ikke den mest lydløse projektor. Der skal skrues lidt op for højttaleren, for at det overdøver støjen. Men strømforbruget er helt fint, og skal det være lavere, er der et eco-mode.

BenQ W1700
  • Billedkvalitet
  • Billedjustering
  • Features
  • Brugervenlighed
  • Pris

Sammenfatning

Alt om DATA siger:
»Design og betjening er ikke helt i top, og mulighederne for at tilpasse billedet er ikke på højde med de andre projektorer. Du får dog et rigtig fint billede med god lysstyrke og stærke farver. Den leverer langt over, hvad man kan forvente til prisen.«

Nøgletal:
Pris: 12.490 kroner
Type: DLP, lampe
Standardopløsning: 3840 x 2160 p
Lysstyrke: 2200 ANSI Lumens
Kontrastniveau: 10.000:1
Støjniveau: 33 / 29dB (eco)
Lampens levetid: 4000 / 8000 / 10.000 timer eco
Projektionsforhold: 1.47 - 1.76
Dimensioner: 353 x 135 x 272 mm
Vægt: 4,2 kg
Tilslutninger: D-Sub, HDMI 2.0 / HDCP 2.2, HDMI 1.4a / HDCP 1.4, USB Type A, USB mini B, audio in + out,
RS232, IR Receiver

4
Del denne