Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

BenQ W1060

W1060 ser forrygende ud på papiret, men kan den leve op til løfterne?.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

BenQ W1060 er en fiks og stilfuld maskine med et kabinet, der skærper appetitten på flotte biografoplevelser. Den har fuld hd 1080p, når det gælder pixels, og hver af dem bliver drevet af et mikroskopisk spejl.

Se nærmere på specifikationerne: Det er næsten kun gode nyheder. BenQ har for eksempel en kontrast på 5.000 til 1. Lamp-en på 2.000 lumen lyder heller ikke så ringe. Den eneste plet på W1060’s papir er et farvehjul med 3× hastighed og seks segmenter. Til sammenligning har ViewSonics Pro8200 4× hastig-hed og et hjul med syv segmenter.

Men den fremragende Optoma HD23 er en 3×-seks-segment-enhed, så specifikationerne er måske alligevel ikke så vigtige. Desuden er prisen på W1060 på under 7.000 kroner virkelig imponerende.

Umiddelbart viser den subjektive synsoplevelse ikke nogen klar stigning i den frygtede DLP-regnbuevirkning, og det er godt, når man tager specifikationerne og farvehjulets hastighed i betragtning.

Desværre går det ned ad bakke herfra. Den beskedne throw-rate giver det mindste billede af alle de testede enhed-er. Det er ikke noget problem, hvis man bruger den i et stort rum. Men W1060 er ikke det bedste valg til store billeder i et lille lokale. Det næste problem gælder sorte flader og kontrast. Det er ikke slemt ved klare scen-er i spil og film, der har lys og gode farver. Men giv W1060 noget mørkere og tungere at ar-bejde med, og den bliver markant mindre imponerende.

Vi er strenge her. Dette er en moderne DLP-projektor med hæderlig kontrast. Men de sorte flader er simpelthen ikke gode nok til at give den der gribende og distraktionsfri biograffornemmelse. Hvad der er værre, er de fine detaljer i billedkompositionen. Det er svært at beskrive, men pixel-definitionen giver en vis interpoleret fornemmelse. I kombination med den middelmådige kontrast og de sorte flader er resultatet det nærmeste, vi kommer en fuser i denne stortest.

Isoleret set er den udmærket til at male store, klare billeder på dagligstuevæggen. Men over for konkurrenterne her ender den på sidstepladsen.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs indledningen her:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs de andre test her:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs konklusionen her:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]