Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: BenQ PD3200U vs. BenQ PD3220U: Er dyre designer-skærme pengene værd?

For power-brugere har en UHD-skærm på 32” en ret optimal kombination af opløsning og størrelse – samt pris, hvis budgettet ikke strammer alt for meget. Alt om DATA har set på, hvad man får ekstra, når man starter med at se på en rigtigt god skærm og derefter smider 70 % oveni for at få dens endnu lækrere storebror.

Af Knud Søndergaard, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hos BenQ er en monitor ikke bare en computerskærm. Det taiwanske firma opdeler sit brede sortiment i ikke færre end 8 kategorier plus to serier med specialmodeller til henholdsvis medicinsk kirurgi og diagnose.

I Alt om DATA 14/2019 testede vi en ergonomisk business-skærm på 25”, og her tager vi fat på to, noget dyrere 32-tommere, der henvender sig til ”professionelle designere og andre brugere med høje krav til fleksibilitet og nøjagtig farvegengivelse i 4K”. Som man kan læse i en pressemeddelelse om den dyre model.

Dyr og meget dyr

BenQ har ikke lettet livet for os, der lider af modelnummer-blindhed. Den mest overkommelige skærm i denne test er den gennemprøvede PD3200U til knap 6000 kroner, mens dens nye storebror er døbt PD3220U og kommer med en prislap på næsten 10.000 kroner.

Imidlertid er de to skærme meget mere forskellige, end typenumrene antyder. Udgangspunktet er i begge tilfælde et LCD-panel af IPS (In-Plane Switching) typen, som kendetegnes ved bred betragtningsvinkel, markedets bedste farver og høj pris. Kan man nøjes med et VA (Vertical Alignment) panel med samme størrelse og opløsning, kan BenQ tilbyde EW3270U til ca. 3000 kroner. Den indgår ikke i testen.

Designet af den dyre designer-skærm er markant anderledes end PD3200U – og endnu mere elegant, synes vi. På PD3220U er rammen omkring selve skærmen kun et par millimeter tyk og rager endnu mindre ud fra LCD-panelet. Den nye skønheds skærmdiagonal er en halv tomme kortere, og der er også høvlet lidt af både mål og vægt.

Begge skærme kommer med en tillidsvækkende bordfod med højdeindstilling plus vippe-, dreje- og roterefunktioner. Tilsæt et elektrisk hæve/sænkebord, og arbejdsmiljøet bliver perfekt.

Mere Mac-fokuseret

Begge skærme er særdeles veludstyrede med tilslutninger.

PD3200U har flest, mens PD3220U er mere orienteret mod Mac-enheder, som foretrækkes af mange designere og andre professionelle brugere.

Derfor kan PD3220U ikke alene videofødes via HDMI og DisplayPort, men også gennem en Thunderbolt 3-port, der yderligere gør det muligt at seriekoble (daisy-chaine) to monitorer.

Den seneste version af Thunderbolt-standarden er baseret på USB-C-terminaler, som findes på både Mac- og Windows-laptops. Båndbredden er tilstrækkelig til to 4K-skærme med 60 Hz opdatering. Og ikke nok med det, så kan PD3220U oplade en MacBook med op til 85 W.

Den dyre skærm forkæler også Mac-brugere med en M-book-indstilling, der gengiver farverne i det såkaldte DCI-P3 farvespektrum helt ligesom på iMac- og MacBook-computere.

Denne ”puck” gør det efter vores mening meget nemmere at indstille en computerskærm. En nyhed er den centrale dreje/trykknap, som kombinerer piletasterne og OK.

Smart Hotkey Puck

For denne signatur har det altid været frustrerende at justere en skærm ved hjælp af nogle alt for små, dårligt placerede taster og primitive menuer, som lukker alt for tidligt. BenQ har i flere år løst denne udfordring med en puck til deres dyre modeller. Det vil sige en slags mini-mus med direkte menuadgang og et kabel, der er langt nok, til at man kan bedømme ændringerne fra en korrekt betragtningsafstand.

PD3220U kommer med en opdateret version af denne puck, og den synes vi om muligt endnu bedre om. I forhold til tidligere er en central OK-knap og fire piletaster afløst af en dreje/trykknap, som efter vores mening fungerer mere intuitivt.

PD3200U, men ikke den nye PD3220U, kommer med en cd med et Display Pilot-program, som BenQ har købt ude i byen hos en såkaldt tredjepart. Den software prøvede vi for nogle år siden, og det kunne kun gå for langsomt med at få den afinstalleret. Den fungerede ikke specielt godt og blandede sig efter vores mening i alt for meget.

Efter vores vurdering er Display Pilot ikke blevet meget bedre med alderen. Vi aner ikke hvorfor, men pludselig kunne vi ikke udfylde en PDF-formular på skærmen. Programmet nægtede i de første mange forsøg også at lade sig afinstallere automatisk fra Windows’ Kontrolpanel, men er siden kommet på bedre tanker, så nu er de sidste rester væk, og vi er blevet fri for en fejlmelding ved opstart.

Display Pilot følger ikke med PD3220U, men kan stadig downloades sammen med en manual på BenQs hjemmeside. På eget ansvar!

KVM-funktionalitet

Endnu en feature på den lange udstyrsliste til begge modeller er en KVM (Keyboard/Video/Mouse) omskifterfunktion. Dette vil sige, at man kan have to computere sluttet til skærmen og bruge dem hver for sig (eller sammen ved opdeling af skærmen i to fliser) ved hjælp af den samme tastatur/mus-kombination. Det sparer plads på det fysiske skrivebord.

Opsætningen af skærmen er omhyggeligt beskrevet i en manual, som kan downloades fra producentens hjemmeside. Det anbefales at afsætte god tid til dette arbejde og holde tungen lige i munden. Belønningen kommer, når man kan skifte computer med en af de brugerprogrammerbare Hotkey-taster på puck-fjernbetjeningen.

Og sådan kan vi blive ved. Lad os endelig nævne, at PD3220U er kompatibel med HDR (High Dynamic Range) indhold, der kan komme fra 4K Blu-ray-film eller HDR-spil på Xbox One S og PS4 Pro.

Læsere, som vil se samtlige specifikationer på de to skærme, henvises til denne sammenligningstabel på nettet: https://www.displayspecifications.com/en/comparison/45217fac0.

Et tryk på pucken – eller en bøvlet lille knap på bagsiden – åbner denne menu. Her kan vi se, hvordan den store 32”-skærm kan opdeles med et indblændet vindue eller to eller fire ”fliser”.

Pragtfulde værktøjer

Hver enkelt skærm i BenQs designer-klasse kalibreres individuelt på fabrikken, og en original rapport, der er udarbejdet ved hjælp af en Konica Minolta CA310 Display Color Analyzer, vedlægges som dokumentation. Sådan et instrument koster omkring 100.000 kroner og findes derfor ikke i vores ellers ganske veludstyrede laboratorium.

De to skærme har vi placeret side ved side i det samme lys fra omgivelserne og drevet dem via DisplayPoint-kabler fra det integrerede grafikkort på en Intel Core i7-7700 cpu i en Lenovo M710t. Som farveindstilling har vi brugt sRGB, der både er rar for øjnene og giver en god fornemmelse for, hvordan billeder vil se ud i en tryksag som Alt om DATA. Brugere med andre behov kan bl.a. vælge mellem CAD/CAM, Darkroom, Animation, Low Blue Light og – kun på PD3220U – DCI-P3 i forbindelse med Mac.

Vi har skrevet det før, men når man satser på monitorer i denne klasse med flimmerfri teknologi ved en billedfrekvens på 60 Hz, står billedet, som om det var trykt på papir. Det kan ikke understreges stærkt nok, hvor stor en behagelighed dette er for øjnene, når man har lange arbejdsdage ved skærmen. Low Blue Light skal dæmpe den blå komponent i skærmlyset og skåne øjnene yderligere, men denne feature har vi ikke følt noget behov for at aktivere.

Når det gælder billedgengivelse, er de to skærme ikke 100 % identiske, men de kommer uhyre tæt på dette ideal. PD3220U virker en anelse køligere end den billigere PD3200U, men samtidig har den i vores øjne et lidt bredere kontrastområde med finere detaljer i mørke område af billedet.

Umiddelbart et svært valg, men det kan blive lettere, hvis man skal arbejde med eller blot nyde 4K/UHD-indhold med HDR. Her leverer PD3220U med sit ægte 10-bit-panel hele varen med ekstra styrke i lysglimt og kontraster, mens PD3200U nøjes med at nedskalere indgangssignalet til almindelig 4K-dynamik. Som altså heller ikke er dårlig.

[wp-review id="3127739"]

[wp-review id="3127742"]