Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Du belaster miljøet, når du ser Netflix

Mens Apple, Google og Facebook er fremme i skoene og i høj grad bruger strøm fra sol- og vindenergi, så halter Netflix, verdens største streamingsite af serier og film, langt bagefter, viser den nye Greenpeace-rapport.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Når vi klikker ind på sociale medier og videostreamer fra bl.a. Netflix, bruger de bagvedliggende servere store mængder strøm. Klimabelastningen afhænger af, om der er tale om “grønne” eller “sorte” klik - med andre ord om strømmen til de enorme datacentre er produceret med vedvarende energi eller fossile energikilder.

Mens Apple, Google og Facebook er fremme i skoene og i høj grad bruger strøm fra sol- og vindenergi, så halter Netflix, verdens største streamingsite af serier og film, langt bagefter, viser den nye Greenpeace-rapport “Clicking Clean: Who is Winning the Race to Build a Green Internet?”

“Netflix underholder hele verden med fantastiske film og serier, men det skuffer dybt, at selskabet gør det med fossile brændsler som kul. Netflix skylder de mange millioner filmelskere og ikke mindst klimaet at komme på banen og forpligte sig til 100 procent vedvarende energi. Videostreaming vokser massivt, og det skaber et stærkt pres på klimaet, hvis ikke selskaber som Netflix tager ansvar for klodens ve og vel og sikrer, at deres strømforbrug produceres med vind og sol fremfor kul,” siger Tarjei Haaland, klima- og energimedarbejder hos Greenpeace.

Typen af energi er afgørende

I 2015 stod videostreaming for 63% af verdens samlede nettrafik, og tallet forventes at stige til 80% i 2020. Det er især selskabernes store datacentre, der driver trafikken, som får elforbruget og dermed CO2-udslippet til at stige - afhængig af, om strømmen produceres fra grønne eller fossile energikilder.

Greenpeace-rapporten har ranglistet knap 70 selskaber - apps, sociale medier og streamingtjenester mm. - og her placerer Netflix sig i bunden på flere parametre. Se casen (s.67) i rapporten.

Netflix bruger Amazon Web Service, der baserer sig på et særligt fossiltungt energimiks (30% kul, 24% naturgas og 26% atomkraft), hvorimod der kun bruges 17% vedvarende energi. Til sammenligning baserer Apple, Facebook og Google sig på henholdsvis 83%, 67% og og 56% på vedvarende energi.

“Når Netflix stormer frem, som de gør, betyder det, at de kan skabe efterspørgsel på kul og andre fossile brændstoffer, hvis ikke de tager klimaproblemerne alvorligt og sadler om til grøn strøm. De taler om, at de vil omstille til vedvarende energi, men de er desværre ikke åbne om deres strømforbrug,” siger Tarjei Haaland.

Store strømslugere

De mulige klima- og energimæssige konsekvenser fra datacentre er også blevet højaktuelle i Danmark, hvor Apple vil placere sig i Viborg og Facebook i Odense. Ifølge Greenpeace-beregninger kan vi forvente, at Apple-centeret vil forbruge mellem 2,3-2,8% af Danmarks samlede strømforbrug, og Facebook-centeret kan komme til at stå for mere end 4%.

“Det er et stort skulderklap til den grønne omstilling i Danmark, når Apple og Facebook - to af de mest progressive selskaber - vælger at bygge sine datacentre i et af de mest progressive lande indenfor grøn energi. Men det er også vigtigt at være opmærksomme på, at centrene vil blive nogle seriøse strømslugere. Derfor er det afgørende, at selskaberne investerer i ekstra vedvarende energi, der svarer til de store mængder strøm, som det vil kræve at køre centrene,” siger Tarjei Haaland.

Greenpeace har siden 2009 analyseret og rapporteret om den grønne omstilling i IT-sektoren. Greenpeace stiller en række opfordringer til virksomhederne, heriblandt en langsigtet forpligtelse om at stille om til 100% vedvarende energi og være transparente i forhold til strøm- og energiforbruget.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere