Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

De bedste spil i 2017: Action og strategi til din computer

Pc-spillere har en sand fest for tiden. Når spillekonsollen kæmper for at fastholde publikum, og når markedet for smartphone-spil er tæt på at være stopfodret, betyder det, at udgivelse på pc er det sikreste og nemmeste, udviklere kan kaste sig over.

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

For dig som forbruger betyder det, at alt, du har lyst til at prøve af, findes på pc – medmindre en eller anden nød i et konsolfirma har tabt en million eller to på at købe en midlertidig eksklusivtitel. Faktisk er antallet af titler udgivet på spilportalen Steam hvert år vokset så meget, at det konstant overstiger det samlede antal spil fra tidligere år.

Vi har udarbejdet en liste, som vi tror bliver de allerbedste spil i år. Vi har bedømt ud fra innovation, og hvor gennemførte de er, fremfor hvor overbevisende de første, hypede skærmbilleder så ud, eller hvor skinnende hovedpersonens hår virker.

Har vi overset din favorit, så er der ikke så meget at gøre ved det. Selvfølgelig er der en masse spil, vi gerne ville have med, men havde ikke nok plads til eller brændte nok for, men de fortjener dog alligevel at blive nævnt.

Blandt dem er: Red Dead Redemption 2, Tekken 7, World’s Adrift, Vampyr, Quake Champions, Kingdom Come: Deliverance, Lego City Undercover, Nidhogg 2, Mu Cartographer, Battle Chef, Spellforce 3, Sea of Thieves, The Church in the Darkness, Thimbleweed Park, Full Throttle Remastered og Xenonauts 2.

 

Stellaris Utopia

Den første udvidelse af det roste science fiction-strategispil Stellaris. Her får du nye værktøjer, så du kan udvide din galaktiske magtsfære.

Der er meget strategi i spillet, og du skal beslutte dig for, om du vil sende dine arter endnu længere ud i din galakse, eller om du vil køre en mere defensiv linje og bliver tættere på hjemmet, før du slår til mod enhver, der tør udfordre din position.

Star Citizen

Med Star Citizen vender Chris ”Wing Commander” Roberts tilbage til computer-spil. Spillet består af et singleplayer/co-op-skydespil pakket med stjerner som Gary Oldman, Gillian Anderson og Mark Hamill samt et online-multiplayer skydespil med handel, kamp og udforskning af et enormt univers. Star Citizen er djævelsk smukt og understøtter alle VR-headset. Det er også ufatteligt ambitiøst.

» Udgivelse: I løbet af 2017

Pyre

Spilfirmaet Supergiant blev kendt for fantastiske, isometri-ske actionspil som Bastion og Transistor. Pyre er en fantasi-verden skabt i en tegneseriestil fra 80’erne.

Du har rollen som The Reader, der leder en trio af fordrevne gennem en slags skærsild. Der er både tekstbaseret adventurespil og et kampsystem, der minder om fantasy-basketball for tre.

» Udgivelse: I løbet af 2017

Tom Clancy’s Ghost Recon Wildlands

Selv om Tom Clancy ikke er blandt os mere, fortsætter hans uni-vers med dystopisk militarisme. Ubisoft har oplyst, at Ghost Recon Wildlands er et af firmaets største openworld-spil, komplet med bjerge, skov, ørkener og tørrede saltsøer spredt over Bolivia. Amerikanske elitetropper skal bryde allliancen mellem narkokarteller og en korrupt regering.

» Udgivelse: Ude nu

For Honor

Et middelalderlig kamp/tæskespil i en historisk sammensat verden. Spil-lerne kan vælge at styre en viking, en samurai eller ridder i de store multiplayer-kampe, ofte sammen med svagere computergenere-rede karakterer.

Der er også tre singleplayer eller co-op-kampagner. Kamp er spillets mest ambitiøse del: Spillere skal matche retningen på hinandens angreb for at forsvare sig eller afværge.

» Udgivelse: Ude nu

Tacoma

Spilfirmaet Fullbrights Gone Home blev rost for sin skildring af et for-stadshjem, som var forladt på mystisk vis. Denne gang springer vi en million kilometer ud i rummet til et mysterium i førstepersons-perspektiv. Som i Solaris og Everebody’s Gone To The Rapture skal du i augmented reality følge sporene af rumstationens personale.

» Udgivelse: Medio 2017

Halo Wars 2

Et klassisk real-time strategispil (RTS) i stil med Starcraft II, hvor du styrer to fraktioner. Spillet har et stort udvalg af multiplayer-modes inspireret af førstepersons-skydespil (FPS). Blandt andet co-op-bataljer til Deathmatch, Capture-And-Hold og Blitz, hvor det handler om at samle den bedste hær på hånden i form af spillekort.

» Udgivelse: Ude nu

Shenmue 3

I 1999 var Shenmue det dyreste spil nogensinde. Det kostede Sega over 47 millioner dollar. Denne gang har fans af den gamle serie rejst 6,6 millioner dollar via crowdfunding. Shenmue 3 er et action eventyrspil i et åbent univers, hvor du skal kæmpe hårde kampe og være hurtig på tasterne i de såkaldte quick time events.

» Udgivelse: December 2017

Yooka-Laylee

Mange Nintendo-fans af en bestemt årgang tænker nostalgisk tilbage på platformspillene, som blev udviklet af britiske Rare, herunder Banjo Kazooie. Det nye Yooka-Laylee er den åndelige arvtager skabt af tidligere medarbejdere hos Rare. Du styrer kamæleonen Yooka og flagermusen Laylee, mens de udforsker verdener, som befinder sig inde i magiske bøger, og samler de såkaldte Pagies – alt i et forsøg på at forhindre en virksomhedsejer i at ødelægge alle bøgerne.

» Udgivelse: Ude nu

Call of Cthulhu

H.P. Lovecrafts Cthulhu-univers har udløst et hav af efterlignere, men overraskende få spil. Denne udgivelse er baseret på et rollespil (RPG) fra 1981. Ligesom bøgerne begynder handlingen som en undersøgelse, der hurtigt ender i et gys. Spillerne skal forsøge at optrevle hemmelighederne i en kult, som har overtaget en lille fiskerby.

» Udgivelse: December 2017

Prey

Prey er en åndelig efterfølger til Sy-stem Chok. Det er et førstepersons rollespil (RPG), hvor du er placeret i en alternativ tidslinje. Her har USA udrullet 1960’ernes rumprogram, før Jorden angribes af aliens.

Spilleren styrer Morgan Yu som enten mand eller kvinde og skal i 2032 på en rumstation med alle tænkelige våben og midler overleve mod de bizarre aliens.

» Udgivelse: Ude nu

Resident Evil 7

Capcom er på banen med Resident Evil 7: Biohazard; et skifte til gys i førstepersons-perspektiv med mindel-ser om klassiske Condemned. Scenen er sat i det landlige Amerika, fire år efter sidste spil.

Du styrer Ethan Winters, en mand, som leder efter sin kone. Hurtigt løber han på mutanter, der skal nedlægges med haglgevær, flammekaster, motorsav og deslige.

» Udgivelse: Ude nu

Absolver

Absolver er skabt af en flok ex-Ubisoft Paris-udviklere. Det er et teknisk kampsports-RPG i en impressionistisk stil. Du spiller et prospect, medlem af The Absolvers, en elitegruppe af kæmpere, som sikrer stabilitet i spillets verden.

Du lærer kombinationer af blandt andet angreb og udfald og kan skifte mellem dine opstillinger, så kampen er flydende og kan hurtigt blive fatal. Du kan kæmpe med eller sammen med andre mennesker eller lære tricks af dem.

» Udgivelse: August 2017

Frozen Synapse 2

Frozen Synapse var et godt eksempel på tur-baseret kampmekanik brugt i XCOM og Laser Squad, omend med et twist. Nu kommer Frozen Synapse 2, som giver udviklerne Mode 7 mulighed for at vise egne ideer. De bliver udfoldet i en kæmpe, selvudviklende cyberpunk-by.

» Udgivelse: I løbet af 2017

Crackdown 3

Pc-folket fik ikke fornøjelsen af de tidligere spil i serien, men det første var en af de bedste Xbox 360-ekslusivtitler. Op til 99 spillere tager kontrol over en super-strømer med komplet frihed til at nedlægge byens bander. Takket være solid cloud-compu-ting og et imponerende våbenarsenal er det muligt at smadre hele byen.

» Udgivelse: I løbet af 2017

Divinity: Original Sin 2

Det første spil var en stor verden med innovative karak-terklasser, magiske systemer og kamp. Efterfølgeren, som har været på markedet i en tidlig udgave siden efteråret 2016, udvider det første spil på alle måder.

Du kan vælge forskellige figurer, tale med alle, bevæge dig overalt, smadre alt og aflive alle ikke-spillerkarakterer (NPC’er). Man følger en skaber af forbudt magi, der kæmper mod en guddommelig orden, som vil indføre en ny gud. Spillet har fået rosende anmeldelser på Steam.

» Udgivelse: I løbet af 2017

Conan Exiles

Funcom, som lavede den oprindelige Age of Conan, vender nu tilbage til barbarens verden. Conan Exiles handler om overlevelse i enten single- eller multiplayer. Som fordreven plyndrer du gamle ruiner og søger ly for sandstorme. Overlev og styrk din klans omdømme.

» Udgivelse: I løbet af 2017

Torment: Tides of Numenera

Det er ikke en direkte efterfølger til Planescape: Torment fra 1999, men denne åndelige efterfølger har mange fra det gamle hold med på vognen, og det gør spillet interessant.

Torment er et gruppebaseret rollespil (RPG) med fokus på valg og interaktion fremfor kamp. Du spiller The Last Castoff, tidligere vært for et guddommeligt menneske, nu forladt og forandret, der skal finde sin udødelige forgænger.

» Udgivelse: Ude nu

Dawn of War III

Games Workshops “spilmatiseringer” af Warhammer-universet er udbredte i dag, men RTS-serien Dawn of War er den, som har været længst kørende. Dawn of War III lover at opdatere serien med endnu større kampe og gamle kendinge.

» Udgivelse: Ude nu

BattleTech

Der er godt nyt til alle gamle bord-rollespillere: BattleTech/Mechwarrior er tilbage. Spilleren overtager styringen af en gruppe Battlemechs, vælger deres bestykning og sender dem ud i turbaseret krig for en af de herskende familier.

» Udgivelse: I løbet af 2017

The Signal from Tölva

Du styrer en landmålerrobot på en planet spækket med titaniske rester efter faldne civilisationer. Du skal kontrollere, bekæmpe og uskadeliggøre andre robotter for at få kontrol over planeten og løse gåden om et mystisk signal.

» Udgivelse: Ude nu

Agents of Mayhem

Volition var respekteret, før firmaet med sin Saints Row-serie kopierede GTA og (siger nogle) forbedrede konceptet. Nu har firmaet lanceret en ny serie, omend stadig i Saints Row-universet. Du er den ene af tre helte, som i Seoul bekæmper Legions kriminelle genier.

Det hele foregår i en åben verden fuld af missioner, dommedags-dimser og underjordiske anlæg. Du kan nemt skifte mellem agenterne i marken og tilpasse dem til et helt drømmehold.

» Udgivelse: August 201

Gorogoa

2017 er fyldt med mærkelige indie-titler, men Gorogoa har været på vores observationsliste i årevis. Spilleren præsenteres for fire billeder i et gitter, som skal udforskes og kombineres, for at man kan opdage deres indbyrdes sammenhæng, så spillet kan fortsætte.

Pirrende nok er der ingen hjælp at hente, alt er tegnet i en usædvanlig fin de siècle-stil, og der siges ikke et ord.

» Udgivelse: I løbet af 2017

Tokyo 42

Tokyo 42 er et smukt kamp- og gådespil. Som snigmorder skal du blande list, akro-batik, beregning af kuglers bane og søge dækning i store menneskemængder, mens du indkredser dit mål.

I singleplayer-delen er du en snigmorder under oplæring, som kommer i kontakt med dystre kræfter, mens multiplayer-delen er et perfekt lille afbræk i frokostpausen.

» Udgivelse: Ude nu

South Park: The Fractured But Whole

Ubisofts tidligere South Park-spil var en perfekt bearbejdning af den berømte tv-serie, så den blev til en ... turbaseret RPG?

Denne gang imiterer Stan, Kyle, Kenny og Cartman en række selvopfundne superhelte, og du må som figuren New Kid dæmme op for den gryende borgerkrig mellem heltene og besejre den mørke magt bagved. Og for resten – dine superheltekræfter er prutter. Så er du advaret!

» Udgivelse: I løbet af 2017

Mass Effect: Andromeda

Mass Effect 3 var en kontroversiel afslutning på Biowares serie og på fortællingen om commander Shepard og hans kamp mod The Reapers. Nu fortsætter historien i en ny ga-lakse, 600 år senere, hvor menneskeheden leder efter nye hjem.

Som Pathfinder Ryder skal du udforske den uendelige galakse i dit rumskib og planeternes overflade i en buggy eller til fods med et team. Du kan slås, diskutere eller charmere mange af de karakterer, du støder på.

» Udgivelse: Ude nu

Hand of Fate 2

Det originale Hand of Fate var som et eventyr. Du sad over for en mystisk, maskeret fremmed, The Dealer. Han gav kort og lagde flere på bordet som en slags tarot, mens han hånede dig.

Hvert kort, du vendte, var en begivenhed, en hurtig kamp-handling eller en tekstbaseret adventure-oplevelse. Vandt du, kunne du spille videre; tabte du, så …

Fortsættelsen er mere af det samme, men med rejsefæller, nye udfordringer og nye modstandere. Og meget højere indsatser end blot dit liv.

» Udgivelse: I løbet af 2017

Mount & Blade II: Bannerlord

Mount & Blade: Warband blev stille og roligt en indie-gigant. Det var en sammenrørt bunke af systemer, der gjorde det muligt for spillere at deltage i realistiske og blodige slag.

Efterfølgeren, som hedder Bannerlord, lover et mere poleret hele. Det nye spil udvider det første spils charmerende, halvfærdige kampsystem, men tilføjer så belejring, diplomati og en arbejdsøkonomi, hvilket gør den allerede meget komplekse verden endnu større.

» Udgivelse: I løbet af 2017