Home » Hovedtelefoner og højttalere » B&O fejrer 90 års fødselsdag med vild højttaler
B&O fejrer 90 års fødselsdag med vild højttaler

B&O fejrer 90 års fødselsdag med vild højttaler

Share

BeoLab 90 er en hyldest til Bang & Olufsens stolte traditioner for lyd og design. Den ekstravagante højttaler holder også traditionen i hævd, når det gælder prisniveauet

Det var helt tilbage i 1925, at Peter Bang og Svend Olufsen – to unge, innovative ingeniører, der havde helliget sig lydgengivelse i høj kvalitet – fandt sammen i Struer. Siden da er B&O blevet et ikon for kvalitet og design i kraft af en lang tradition for godt håndværk kombineret med højteknologisk forskning og udvikling.

90 års-jubilæet fejres med en helt ny højttaler. Ved et pressemøde i dag kunne B&O løfte sløret for BeoLab 90, en state-of-the-art-højttaler for den kompromisløse lydentusiast.

Den avancerede højttaler byder på en række nye teknologier. Den er muligvis den mest kraftfulde digitale højttaler, der nogensinde er designet til privat brug.

BeoLab 90 er udstyret med Bang & Olufsens nye Active Room Compensation teknologi, som tager højde for de akustiske forhold og møbleringen i opstillingsrummet samt for højttalernes placering og lyttepositionen. Ifølge producenten sætter dette højttaleren i stand til at producere et så detaljeret og nøjagtigt lydbillede, at man kan høre, præcis hvor de forskellige bandmedlemmer eller filmskuespillere er placeret.

Se også:  Grevinde Alexandra er blevet ansat hos B&O

“BeoLab 90 er lyden af fremtiden. Denne intelligente højttaler måler de akustiske påvirkninger fra sine omgivelser og udsender en lyd, der er optimeret i forhold til den ønskede lytteposition. Man behøver hverken at være tæt på højttaleren eller foran den for at få en fantastisk lydoplevelse,” fortæller CEO Tue Mantoni.

Kontrollerer lydens bredde og retning

BeoLab 90 er udstyret med Beam Width Control, en unik teknologi, som gør det muligt at afstemme lydbilledets bredde efter forskellige lyttesituationer. Og det er let at ændre lydoplevelsen: Ét tryk på en knap er nok til at ændre lyden fra et knivskarpt fokuseret sweet-spot til at favne hele rummet, hvilket f.eks. er ideelt til fester. Når familie og venner er samlet for at se film, kan lydbilledet indstilles til at være ekstra bredt, så filmen opleves helt optimalt.

Højttalerenhederne er vinklet i forskellige retninger, så lyden ved hjælp af Beam Direction Control kan fokuseres mod den ønskede lytteposition.

Et pejlemærke for fremtidens højttalere

BeoLab 90 har et helt igennem unikt udseende uden en egentlig front, hvilket understreger højttalerens altomfavnende akustiske egenskaber.

Se også:  Her er B&Os genfødte pladespiller - prisen på Beogram 4000c er vild

Det smukke 360º-design er baseret på et avanceret og bundsolidt kabinet bestående af mere end 65 kg aluminium. Det sorte stofcover svæver som et sejl foran højttaleren, og den svungne base af træ løfter den store struktur op fra gulvet.

“BeoLab 90 er den mest komplette højttaler, vi nogensinde har skabt. Den er et studie i enestående håndværk, ideelle materialer og overlegen teknologi. Fremtidige Bang & Olufsen produkter kommer til at nyde godt af den knowhow, vi har fået i forbindelse med udviklingen af BeoLab 90 – og vores kunder kommer til at elske lyden fra denne exceptionelle højttaler i deres hjem,” siger Bang & Olufsens CEO, Tue Mantoni.

BeoLab 90 kan opleves i udvalgte Bang & Olufsen butikker fra den 17. november 2015 – dagen for Bang & Olufsens 90-års jubilæum.

Den vejledende pris er 249.995 kroner pr. styk, og de første eksemplarer forventes klar til levering inden årets udgang.

Se en præsentation af højttaleren her:


TAGS
B&O
Beolab 11

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S