Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
HPs professionelle serie, EliteBook, er solide slidere af høj kvalitet i kabinet og indmad. Det er maskiner, der kan tåle daglige pendlerture til og fra jobbet. Den nye Elitebook Resolve er samtidig en bærbar pc og en tabletcomputer i ét. For den 11,6" store HD-skærm kan klikkes af tastaturet.
Den indvednige bestykning bestemmer du mere eller mindre selv. Maskinen findes i et hav af konfigurationer, hvod du kan vælge Intel Core-processor, hukommelse, harddisk, og sågar om den skal køre på Windows 7 eller Windows 8. Mange virksomheder foretrækker stadig Windows 7. Private brugere vil nok foretrække Windows 8, når der også er tale om en tabletcomputer med trykfølsom skærm.
Sammen med den flotte bærbare i aluminium kan du få en opladningsstation, der kan oplade op til 10 tablets på ét strømudtag. Begge dele er endnu ikke prissat, men kommer på markedet inden for den næste måned.
Vigtige plusser: Høj kvalitet i kabinet og komponenter, tablet og bærbar i ét.