Bærbare [STORTEST]: Lynhurtige bærbare til fornuftige priser

Bærbare [STORTEST]: Lynhurtige bærbare til fornuftige priser

Share

I denne stortest fokuserer vi på et virkelig interessant segment, hvis du stiller ultimative krav til kvalitet, kapacitet og hastighed: nye maskiner til 7500-10.500 kroner. Og de har aldrig været hurtigere, viser vores målinger

Sidste år var de hurtige, i år er de endnu hurtigere! Her tester vi bærbare kvalitets-pc’er i prislaget omkring og lige under de 10.000 kroner. Og det kan nok være, vi spærrede øjnene op, da vi så resultatet af vores hastigheds-måling – en PC Mark-testsuite –
for aldrig har tallene været så høje.

Læs også: 7 stærke råd før du køber en dyr bærbar

Sidste år på samme tid testede vi også bærbare af ”høj kvalitet”, og her lå prisen endda en smule højere end i år. Testsuiten viste dengang en gennemsnitlig score for alle testdeltagerne på 4974. I år bonnede testsuiten ud med et gennemsnit på hele 5589. Princi-pielt er de nye maskiner altså mere end 12 procent hurtigere. Og sådan opleves de også i praksis.

Se også:  Her er de bedste lette laptops til studiet

Men hvordan kan det være sket? Jo, først og fremmest er Intel-processorernes taktfrekvens gået i vejret – de har fået en hurtigere ”puls”. Samtidig er grafikkortene blevet en bedre og kraftigere type.

Læs også: En dyr bærbar skal forkæles

Dertil kommer, at Intels onboardgrafik er blevet tunet, så pc’er med denne enkle løsning har fået bedre ben at løbe på. Testsuitens gennemsnit for de tre maskiner uden dedikeret grafikkort er 5250 – markant bedre end maskinerne i sidste års test, selvom de er noget langsommere end de maskiner som i dette års test benytter GeForce-grafikkort. De har nemlig et snit på 5928. Separat grafikkort giver med andre ord ekstra power.

Del denne