Bærbare computere [STORTEST]: Flotte bærbare der sætter højt tempo

Bærbare computere [STORTEST]: Flotte bærbare der sætter højt tempo

Share

Hvis du går efter den optimale kvalitet eller har processor-krævende arbejdsopgaver, så er det i denne test, du kan finde din næste bærbare computer. På testbænken har vi stillet fire maskiner i prisklassen 10.000-15.000 kroner, hvor du kan stille høje krav til specifikationer, bestykning og funktionalitet

Hvad enten du er den kompromisløse type, der lever og ånder for det nyeste og mest lækre, eller du bare har meget processorkrævende opgaver, så kan vi her præsentere dig for fire stærke bud på din næste bærbare computer. Disse maskiner er gode til mange ting på en gang. Det bør de også være, for prisklassen i denne test – 10.000-15.000 kroner – gør, at man med rette kan stille høje krav.

Se også:  7 stærke råd før du køber en luksus-bærbar

Disse maskiner kan bruges til tunge, tekniske og grafiske programmer, men også til underholdning, herunder gaming. Der er også andre fællesnævnere. Generelt ligger skærmstørrelsen på 13,3”-14”, og opløsningen er full HD. Det er altså ikke så populært med de højere opløsninger, som vi ofte ser i tablets. Det giver god mening, da teksten skal kunne være læsbar på den lille skærm.

En enkelt producent har sendt en model med 15,6″, og også her får vi full HD-opløsning. To producenter har sendt en versatil computer. Det interessante er, at de leverer nærmest samme høje ydelse som de ikke-versatile testkonkurrenter, så du betaler altså ikke mange penge ekstra for at få den feature længere.

Den rette processor

En generel trend er også, at selvom vi her har fat i kostbare maskiner, så får du ikke altid Intels topprocessor, Core i7. Core-processorerne findes dog i en række forskellige varianter, som også varierer i hastighed. Så du kan reelt godt få en nyere Intel Core i5 fra næstbedste række, der reelt er hurtigere end en af de billigere/ældre i7-processorer.

Halvdelen af de testede pc’er er udstyret med en Intel Core i5-processor, og alligevel ligger de målemæssigt rigtig godt. Også i praktisk brug opleves testdeltagerne med i5-processor som lynhurtige. Core i5 er ikke en processor, man skal rynke på næsen ad.

Kvalitet for enhver smag

De fire maskiner i testen har altså mange fællestræk, men de er alligevel vidt forskellige.

Der er noget for ethvert behov og enhver smag. Måske er du til en ultralet model. Eller måske er du mere til en maskine med stor skærm, som kan håndtere de fleste spil uden tøven. Eller du vil have en designermodel, du kan flashe, men som samtidig er et seriøst stykke værktøj.

Det kan være et svært valg, men når vi er oppe i denne priskategori, er det heldigvis noget af et luksusproblem.

Del denne