Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Bærbare computere [STORTEST]: Her får du smæk for skillingen

Hvor meget bærbar kan du få for cirka 10.000 kroner? Overraskende meget. Vi samlede fem af de nyeste modeller, og der viste sig stor mangfoldighed og imponerende power i dette prisleje.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

En pris på 10.000 kroner er loftet for mange, når der skal købes ny bærbar computer. Ikke mindst for studerende, hvor budgettet er begrænset. Det er samtidig et spændende prispunkt. For her er der enomt meget at få for pengene.

Uanset hvilken type du ønsker, er der mulighed for at få den i dette prisleje. Så det er værd at gøre sig nogle tanker om, hvad du reelt har behov for.

Er en klassisk notebook det rette, eller vil du have mere gavn af en 2-i-1’er med digital pen, som giver kreative muligheder?

Enorm kapacitet

Er det måske en ultraslank bærbar, der glider nemt ned i tasken, eller vil du sætte alle dine penge på rå power og gå efter en dedikeret gamingbærbar? Der er mange muligheder, og her i testen kommer vi ud i afkrogene.

Store ssd-harddiske og en god portion ram har hidtil været hundedyrt, men nu er 16 GB ram og 512 GB ssd standard for bærbare.

Mange kommer også med de hurtige Core i7-processorer. I visse tilfælde får du endda dedikeret grafikkort.

Så er du altså godt kørende uanset, om du bare skal surfe og tjekke mails eller vil arbejde med mere krævende opgaver.

Et par af computerne i testen er faktisk også i stand til at køre krævende spil.