Home » Stationær computer » Bærbar computer fra antikkens Grækenland
Bærbar computer fra antikkens Grækenland

Bærbar computer fra antikkens Grækenland

Share

I 1901 fandt svampedykkeren Elias Stadiatos en række sten- og metalklumper mellem statuer og andre ting i vraget på et romersk skib. Fundet skulle senere vise sig at være verdens første computer.

Skibet var sunket på 42 m vand ud for den græske ø Antikythera nord for Kreta i år 87 f.Kr.-80 f.Kr. Året efter fundet, i 1902, opdagede arkæologen Spyridon Stais, at der i nogle af klumperne faktisk gemte sig tandhjul.

Og efter grundig rensning og undersøgelse blev det klart, at stykkerne faktisk var dele af et ganske kompliceret, mekanisk regneapparat bestående af 37 tandhjul, visere og differentialgear med forskellig udveksling, urlignende visere og et hus af træ forsynet med bronzeplader med oldgamle græske inskriptioner.

Forskerne var forbløffede, for den slags tandhjulsgear og udvekslinger mente videnskaben ellers ikke, blev udviklet før engang i det 16. århundrede.

Ja, faktisk er de mange dele så små og nøjagtigt udformet, og mekanikken i sin helhed så sammensat, at man skal op i 1700-tallet for at finde urmagerkunst, der blot tåler sammenligning. Inskriptionerne antyder, at apparatet stammer fra omkring 100 f.Kr. og altså dermed er over 2.000 år gammelt.

[pt id=’2005001′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Forskeren Derek de Solla Price med den første model af den græske bærbare.”‘]

Forskeren Derek de Solla Price med den første model af den græske bærbare.

Verdens første computer

Straks opstod der selvsagt et utal af teorier om, hvad denne mærkelige mekanik, der er blevet kaldt verdens første computer, egentlig har været brugt til.

Men først i 1951 fik man renset og præserveret delene så meget, at den britiske oldtidshistoriker Derek de Solla Price kunne begynde en mere systematisk undersøgelse.

Og allerede her blev det klart, at man stod over for en astronomisk kalkulator, der uden tvivl var blevet anvendt til at beregne himmellegemers position på forskellige tidspunkter.

I årene der fulgte, fortsatte Derek de Solla Price sine undersøgelser og indledte samarbejde med den græske atomfysiker Charalampos Karakalos fra forskningscenteret DEMOKRITOS I Athen.

[pt id=’2005000′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Hovedfragtmentet af Antikythera-computeren som 100 år f.Kr. kunne udregne hvornår olympiaden skulle starte. “‘]

Hovedfragtmentet af Antikythera-computeren som 100 år f.Kr. kunne udregne, hvornår olympiaden skulle starte.

Karakalos fik taget en serie gamma- og røntgenfotos af kalkulatoren, der afslørede yderligere enkeltheder om opbygningen og virkemåden. Og de to forskere byggede en fungerende model, som de herefter mente, at den tog sig ud.

På foranledning af Michael Wright (tidligere kurator for afdelingen for mekanisk konstruktion ved videnskabsmuseet i London, men nu tilknyttet den fornemme videnskabelige institution Imperial College samme sted), har Antikythera computeren imidlertid for nylig undergået en række nye undersøgelser, bl.a. ved hjælp af optagelser baseret på røntgenscanning.

For ikke at flytte det sjældne og skrøbelige apparat fra National Archaeological Museum i Athen, hvor det har sin nuværende faste plads, fik man med assistance fra Hewlett-Packard bygget en 8 ton tung 3D-røntgenscanner omkring apparatet.

Og de resulterende scanningsbilleder er bagefter behandlet gennem anvendelse af såkaldt computerised tomography, der skaber en slags 3D-gengivelse af alle maskinens indvendige dele.

Og sammen med nu afdøde computerhistoriker Allan George Bromley udfærdigede Michael Wright en så komplet og fyldestgørende beskrivelse af apparatets virkemåde, at urbyggeren Frank Percival var i stand til at konstruere en forbedret og meget mere præcis model.

Modellen afslører, at Price tog fejl på flere områder, og at den antikke computer faktisk er endnu mere kompliceret, end han antog.

[pt id=’2005183′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Nyeste fungerende model af den gamle kalkulator. I forhold til moderne computere er der mange fordele ved den græske maskine. Den bruger ingen strøm og er dermed meget miljøvenlig den går aldrig ned og den bliver ikke ramt af virus.”‘]

Nyeste fungerende model af den gamle kalkulator. I forhold til moderne computere er der mange fordele ved den græske maskine. Den bruger ingen strøm og er dermed meget miljøvenlig, den går aldrig ned, og den bliver ikke ramt af virus.

Faststående eller bærbar?

Apparatet er på størrelse med en skotøjsæske og tilvirket af bronzedele monteret i en træramme. På fronten sidder en stor urskive, og to mindre skiver eller skalaer er anbragt bagpå.

Frontskiven har to koncentriske skalaringe. Den yderste ring er opdelt i 365 dage efter det egyptiske år, den indre ring er inddelt i grader efter den græske dyrekreds.

Denne skive var formentlig forsynet med mindst tre visere for henholdsvis dato samt solens og månens aktuelle positioner, og måske var værket også korrigeret for de uregelmæssigheder, man ved ,der forekommer i begges bane. Desuden angiver skiven månefaserne i form af en roterende kugle, der er forsølvet på den ene side.

Kalenderskalaen kan yderligere justeres for at kompensere for den ekstra kvarte dag i solårets 365,2422 dage, selv om skuddage først blev officielt indført med den julianske kalender omkring 46 f.Kr. eller med andre ord op til et helt århundrede efter, at maskinen menes at være blevet bygget.

De to skiver bagpå angiver forskellige stjerners specifikke kredsløb foruden deres opgang og nedgang, og det er ikke usandsynligt, at maskinen også kunne vise alle de dengang fem kendte planeters position på himmelen, som sammenholdt med månens faser satte den i stand til blandt andet at forudsige solformørkelser og i sidste ende fortælle, hvornår de græske højtider, som olympiske lege, skulle afholdes.

Der har været gisninger om, at apparatet var opstillet på en fast plads, f.eks. i et tempel, på et universitet eller på en offentlig plads til glæde for de almindelige borgere, men maskinen er mindre og mere kompakt opbygget end nødvendigt til denne brug.

Desuden er der fundet metalplader med instruktionsanvisninger, der antyder, at maskinen er beregnet til transportabel brug og til at blive betjent af lægfolk.

Måske bygget af Archimedes

Stadig forsøger forskerne at aflure Antikythera-computeren flere hemmeligheder, og senest er der igangsat et storstilet, internationalt forskningsprojekt, the Antikythera Mechanism Research Project, der er en slags joint venture mellem en række forskellige universiteter i Europa samt X-Tek Systems i England og Hewlett-Packard i USA. Undersøgelserne finansieres af Leverhulme Trust og en kulturfond under den græske nationalbank.

[pt id=’2005002′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Den originale mekanisme er udstillet i National Archaeological Museum i Athen sammen med en replikation.”‘]

Den originale mekanisme er udstillet i National Archaeological Museum i Athen sammen med en replikation.

Selv om Antikythera maskinen er blevet kendt som verdens første, analoge computer, antyder den indviklede opbygning, at der må have eksisteret op til flere prototyper, som endnu ikke er blevet fundet.

Cicero skrev således i det 1. århundrede f.Kr. om to astronomiske maskiner, der var bygget af den berømte, græske matematiker Archimedes, og som netop kunne vise solens, månens og de 5 planeters bevægelse. Og hvis det er rigtigt, var maskinens teknologi velkendt allerede i det tredje århundrede f.Kr.

Desværre er computeren fra Antikythera stadigvæk den eneste oldtidscomputer, som er bevaret til vore dage, og det virkelig gode spørgsmål er derfor, hvorfor en så enestående teknologi tilsyneladende blot er gået i glemmebogen.


TAGS
Første computer
Grækenland

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S