Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Professionel bærbar viser 3D – nu uden brug af briller

Denne nye bærbare pc fra Acer viser tredimensionalt indhold, uden du har behov for et sæt 3D-briller på næsen. ConceptD 7 er beregnet til grafikere, designere og animatorer.

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Efter annoncering tidligere i år er Acer klar til at lancere sin 3D-pc ved navn ConceptD 7 SpatialLabs. Den bærbare maskine henvender sig til alle, som arbejder professionelt med 3D-indhold. Du behøver dog intet ekstra udstyr såsom 3D-briller, for den visuelle effekt leveres nemlig af Acers egen maskine.

Tricket ligger i et specialkamera med to sensorer, der sporer dine øjne og dit hoved. Dertil kommer en optisk linse i skærmen, som bryder billedet op i to lettere forskudte afbildninger, som øjnene vil opfatte som 3D.

Acer ConceptD er tiltænkt designere og udviklere, som ønsker at udvide deres store arbejdsskærm med en mindre, hvorpå indholdet kan ses i 3D og i realtid. Overførsel sker via HDMI 2.1, USB-C 3.2 og DisplayPort 1.4. og med understøttelse af det hurtige Wi-Fi 6.

Godt med ram og lager

3D-kræver godt med stærke muskler, og kræfterne leveres af nyeste 11.generation Intel Core i7-processor og (op til) det dedikerede Nvidia RTX 3080-grafikkort. Hukommelsen er i spilligaen med 64 GB DDR4-ram og op til 2 TB NVMe PCIe ssd-lagerplads.

Skærmen på Acer ConceptD 7 er en UHD 4K med valideret Pantone, som dækker 100 procent af Adobe RGB-farveskala. Du får altså en professionel skærm med virkelighedstro farver.

Udvidet softwarepakke

Displayet, som jo egentlig er et opjusteret 2D-skærmbillede, gør det muligt at se 3D-objekter udformet i for eksempel CAD. Andre projektet kan være 3D-print, tekniske tegninger eller animation.

Med Acer ConceptD følger en større software-pakke, SpatialLabs Model Viewer. Du kan ændre lys, tekstur og HDRI-baggrund for at skabe den optimale præsentation af din model. Acer garanterer, at softwaren understøtter de mest benyttede 3D-filformater, herunder OBJ, FBX, STEP og STL.

Tilføjelser til SpatialLabs Model Viewer gør det muligt at hente indhold ind, for eksempel fra en større arbejds-pc, gennem otte forskellige 3D-software suiter, herunder Autodesk Fusion 360, Rhonoceros og ZBrush.

Lanceringen af ConceptD 7 SpatialLabs bliver formentlig omkring jul eller begyndelsen af 2022. Prisen kommer til at ligge i nærheden af 3599 euro – eller cirka 26.780 danske kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere