Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Satellite P845t er skabt til både filmentusiaster, gamere, fotografer og enhver anden, som søger en stabil laptop, der ikke går på kompromis med kvalitet. Billeder, hjemmesider, hd-video og spil med skarphed på sin 14” Truebrite-skærm. Den har præcis gengivelse af farver og kontraster og sikrer, at hurtige bevægelser i videoer og spil vises flydende.
Den følsomme touchscreen lader brugeren skubbe billedet til side, trække dokumenter mellem mapper, lave nivebevægelser for at zoome og pege for at vælge applikationer. Med understøttelse af flere berøringer samtidig kan skærmen forstå mere komplekse bevægelser, hvilket giver gamere mange nye muligheder. Styresystemet Windows 8 gør det desuden nemt og intuitivt at navigere med fingrene.
Læs også: Windows 8 skaber helt nye hybridcomputere.
Satellite har tredje generations Intel Core-ulv-processorer, der kombinerer hurtig respons med mere effektivt strømforbrug. Det giver batterilevetid på op til syv timer. Samtidig giver den dedikerede Nvidia GeForce-grafikprocessor glatte og detaljerede billeder, mens den dedikerede Eco Utility-knap, der er placeret over keyboardet, åbner Toshibas særlige program til at styre strømforbruget, hvilket giver mulighed for både at overvåge og tilpasse det.
De indbyggede stereohøjttalere er designet af Harman/Kardon og giver sammen med SRS Premium Sound 3D-forstærkeren en fantastisk lyd. Slip Stream-teknologien minimerer forvrængning af basniveauet – også selvom der spilles højt.
Læs også: Kraftige mediemaskiner til overkommelig pris.
På linje med de øvrige Satellite-computere i Toshibas P-serie har P845t et robust aluminiumschassis med et mønstret design. Dens sølvfinish er fremhævet med krom omkring den store trackpad og højttalerne, mens de sorte, glansfarvede taster på det store keyboard fuldender oplevelsen af et gennemført design.
Satellite P845t vil være tilgængelig, inden året er omme, til en pris på 6.795 kroner.