Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: AVM FRITZ!Box 4040: Fantastisk router til prisen

Vi har lavet en lille test af FRITZ!Box 4040, der i modsætning til de fleste routere, vi har kigget på fra AVM, ikke har indbygget modem.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi har lavet en lille test af FRITZ!Box 4040, der i modsætning til de fleste routere, vi har kigget på fra AVM, ikke har indbygget modem.

Det er en AC1300 router med 1 Gbit/s WAN-port og fire 1 Gbit/s LAN-porte, helt som flertallet af routere. 5 GHz har en båndbredde på 866 Mbit/s, og 2,4 GHz har en båndbredde på 400 Mbit/s. Der er desuden en USB 3.0-port samt en USB 2.0-port. Det klassiske udseende med de interne antenner er bevaret.

Operativsystemet er stadig FRITZ!OS

Dette er version 6.55, der er et brugervenligt operativsystem. Det byder på en hel del indstillingsmuligheder, og som først og fremmest lader brugeren følge nøje med i, hvad der foregår på netværket samt til og fra internettet. FRITZ!Box 4040 er på ingen måde skrabet, blot fordi den er billig.

Der er spi-firewall, man kan port forwarde, der er gæstetilstand, mulighed for at slukke for trådløs radio i bestemte intervaller, og routeren kan fungere som repeater. Man kan begrænse adgang for visse programmer til internettet og prioritere netværkstrafik ud fra enhed eller type.

Ikke et superfund men økonomisk fornuftig 

Routeren sætter på ingen måde hastighedsrekorder, der er heller ikke MIMO eller MU-MIMO og andre avancerede 802.11-teknologier involveret. Men det er til gengæld også en prisvenlig 802.11ac router, der sagtens kan klare et hjems behov, hvis ikke Wi-Fi-betingelserne er alt for vanskelige. Eksempelvis måltes en overførselshastighed på 240 Mbit/s i et tilstødende lokale over 5 GHz frekvensbåndet.

Så nogen snegl er den bestemt heller ikke, og man behøver ikke investere i en ny avanceret Wi-Fi-adapter for at få det meste ud af routeren.