Home » Software » Avanceret ansigtsgenkendelse ser hvad du føler
Avanceret ansigtsgenkendelse ser hvad du føler

Avanceret ansigtsgenkendelse ser hvad du føler

Share

Imens analyserer et webcam personens ansigtsudtryk. Systemet genkender mønstret for løgn, blandt andet flakkende blik, hvilket udløser et interview hos en menneskelig grænsevagt. Indtil videre ligger succesraten på 76 procent.

Ansigtet registreret som et tal-landskab

Alle former for ansigtsgenkendelse fungerer som udgangspunkt ens – også i en smartphone, eller når du bliver tagget på Facebook. En sensor lægger et mere eller mindre finmasket net af punkter ud over ansigtet. Hvert punkt tildeles en talstørrelse. Det kunne ligeså godt være et landskab, for blandt de vigtige målepunkter er afstanden mellem øjne, mellem pande og hage og den skiftende lysstyrke hen over ansigtslandskabet som følge af mere eller mindre skygge. Herefter benyttes forskellige metoder.

I en af analysemetoderne nøjes systemet med at udvælge nogle af ansigtspunkterne – ligesom vi mennesker ikke analyserer et helt ansigt for at genkende en person. Denne udvælgelse kaldes embedding. De udvalgte tal sammenlignes med eksisterende talprofiler på måske millioner af ansigter, indtil der efterhånden er et match. Det er den neurale del, eller deep learning. Både udvalget af målepunkter og sammenligningen sker, uden at programmører eller andre mennesker kan følge den valgte vej i processen. Præcis, hvilke målepunkter og sammenligninger, der førte frem til resultatet, kan variere og kan ikke uden videre efterspores.

I et sandt maskinlæringssystem vil ansigtsgenkendelsen lære af sine fejl og succeser undervejs og med tiden hurtigere finde det rette ansigt, også selvom det måske kun er set i profil, smiler eller er blevet ældre.

I det såkaldte OpenFace-projekt ser embedding-tal således ud.

I det såkaldte OpenFace-projekt ser embedding-tal således ud.

Allerede i dag bruges avanceret krops- og ansigtsaflæsning til at holde øje med folk på gaden. I Dubai måler AI-kameraer folks sindstilstand ud fra analyse af ansigtsmimik. En anden metode er at bruge AI-kameraer til at forudsige hændelser og handlinger. Er den gamle mand på hjørnet ved at få et hjerteanfald, og skal hjælp tilkaldes omgående?

Se også:  Huawei Mate 20 Lite [TEST]: Fin Mate til fornuftig pris
Teknologi ser følelser

Ifølge adjunkt ved Stanford University, Michal Kosinski, er det allerede i dag muligt ud fra biometrisk ansigtsmåling at afgøre, om en person er homoseksuel eller ej. Kosinski, som forsker i brugen af AI til at aflure en persons psykologiske træk, satte en computeralgoritme til at aflæse og vurdere 35.000 affotograferede ansigter for at udtrække fællestræk.

De testedes seksuelle præference var kendt af forskerne, men ikke af computeren. Under-søgelsen, som blev offentliggjort i Journal of Personality and Social Psychology, mente at kunne påvise, at bøsser har mere feminine træk end det maskuline gennemsnit, og lesbiske har større hagepartier end det feminine gennemsnit(!). Som beskrevet i avisen The Guardian opnåede Kosinski en nøjagtighed på op mod 91 procent.

Her vil du opleve den nye virkelighed
Vi vil snart blive genkendt, hvor vi går og står.

Vi vil snart blive genkendt, hvor vi går og står.

Ansigtsgenkendelse breder sig til en lang række områder. Udviklingen går nu så stærkt, at selv Microsoft har advaret mod den og ønsker teknologien underlagt lovgivning. Her er nogle eksempler på kommende anvendelsesområder:

Se også:  Honor 10 [TEST]: Stærk smartphone til en endnu stærkere pris

Fartbøder – Gadekameraer, for eksempel ført af droner, måler køretøjers hastighed og sender automatisk bøde til bilens ejer ved for høj fart.

Røveri – Intelligente kameraer afgør, at bestemt ansigtsmimik sandsynligvis betyder, at en person gør sig klar til at overfalde en anden.

Forsvundne personer – Demente kan findes igen, ved at kameraer aflæser ansigter og genkender den forsvundne persons ansigtstræk.

Nemmere check-in – Ansigtsscannere aflæser punkterne i passagerernes ansigt og udskriver boardingkort.

Kundeservice – Ai-kameraer i butikkerne aflæser folks ansigter for at bedømme kundetilfredshed.

Men AI kan meget mere. Kosinski vurderer, at fremtidens AI-teknologi også kan bruges til at detektere følelser, intelligenskvotient og disponering for kriminel adfærd. Dette sker til dels i Kina, hvor 176 millioner overvågningskameraer, ifølge Huffington Post, er sat op i det offentlige rum. Tallet vil stige til 626 millioner i 2020.

Uønskede fumlegængere

Ifølge sitet bliver folk, ud fra deres opmålte adfærd, vurderet som mulige (naturligvis uønskede) fumlegængere, og på offentlige toiletter registreres brugerne med ansigtsaflæsning, når de beder maskinen om at udlevere mere toiletpapir end de tilladte cirka 30 centimeter.

Kinas statsråd, det vil sige centralregeringen, erklærede i 2017, at landet skal være verdensledende inden for forskning og udvikling af AI inden 2030. Landets AI-industri vurderes til at blive op mod 150 milliarder dollar værd. Hua-weis AI-telefoner er allerede første skridt ned ad den vej.

TAGS
Ansigtsgenkendelse
Huawei
Kunstig intelligens

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S