Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Klik på en app – så kører bilen selv på plads i parkeringshuset

Det første automatiske parkeringshus er på vej – i Stuttgart lufthavn. Her kan bilerne selv finde ud af at finde en ledig p-plads. Det kræver blot en klik i en app.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Bosch, Mercedes-Benz og en p-operatør samarbejder nu om at levere verdens første kommercielle, automatiserede parkeringsservice. Det skal ligge i Stuttgart Lufthavns P6-parkeringshus. Den nye Mercedes-Benz S-klasse er blevet udstyret med teknologi, der muliggør førerløs, fuldautomatisk parkering.

Det såkaldte AVP-system (Autonomous Valet Parking) er udviklet af Bosch og Mercedes-Benz, som sammen med parkeringshus-operatøren Apcoa er i gang med at gøre det klar til kommerciel drift i Stuttgart lufthavn.

Den nye Mercedes-Benz S-klasse er allerede gearet til at rumme den teknologi, en infrastrukturbaseret AVP kræver, og som sætter bilen i stand til at udføre en smartphone-kommando om at køre sig selv til en reserveret parkeringsplads.

Førerløs og billetløs

"Med den automatiserede parkeringsservice demonstrerer Mercedes-Benz, at førerløs parkering snart vil være mulig, så det med den nye S-klasse ikke kun er kørslen, der er luksuriøs, men også parkeringen," siger Dr. Michael Hafner, leder af afdelingen for automatiseret kørsel hos Mercedes-Benz AG.

P6-parkeringshuset i Stuttgart Lufthavn fungerer som pilotprojekt. Her vil virksomhederne teste, hvordan bilteknologien interagerer med den intelligente Bosch-infrastruktur og Apcoa Flow, som er Apcoas digitale platform, der gør hele parkeringsprocessen billetløs og kontantfri.
Målet er at sikre, at interaktionerne mellem bilerne, infrastrukturteknologien og parkeringshusoperatøren kører problemfrit og optimeret.

Sparer tid i lufthavnen

I lufthavnen kommer afleverings- og afhentningsområdet til at ligge lige bag indgangen til P6-parkeringshuset, så AVP-brugerne kan forlade deres bil og gå til terminalen og tjekke ind, mens bilen parkerer sig selv i kælderen.

"Automatiseret parkeringsservice forbedrer virkelig vores passagerers komfort og bekvemmelighed og sparer dem tid, især når de har travlt og bare skal have parkeret bilen hurtigt i lufthavnen", siger Walter Schoefer, ledelsestalsmand for Flughafen Stuttgart GmbH.

I testfasen vil P6 i første omgang have to pladser til rådighed for selvparkerende køretøjer. Flere pladser tilføjes, i takt med at efterspørgslen øges.

Kamerabaseret infrastruktur

Til AVP bruger Bosch for første gang kamerabaseret infrastruktur til at opdage baner og forhindringer – indtil nu har lidarsensorer været anvendt til dette formål.

De nye Bosch videokameraer får premiere i Stuttgart Lufthavn, hvor de vil identificere ledige parkeringspladser, overvåge kørselsgangen og dens omgivelser og opdage forhindringer og mennesker. Et kontrolcenter i parkeringshuset beregner den rute, bilerne skal tage for at nå frem til et ledigt sted.

”Vores intelligente parkeringshus-infrastruktur er grundlaget for fremtidens førerløse parkering,” siger Christoph Hartung.

De oplysninger, kameraerne leverer, gør det muligt for bilerne at køre rundt i parkeringshuset på egen hånd – selv på smalle ramper. Bilernes teknologi konverterer autonomt informationen fra infrastrukturen til køremanøvrer. Hvis kameraerne registrerer en uventet forhindring, udfører køretøjet automatisk et nødstop.

Flere parkeringshuse med AVP

Ensartede standarder og grænseflader sikrer en lydefri kommunikation mellem bilerne og infrastrukturteknologien. Hermed baner Bosch og Mercedes-Benz vejen for verdens første infrastrukturbaserede løsning til automatisk parkering i blandet parkeringsgarage-trafik – så man som kunde sparer tid og undgår lange gåture til bilen. Det er Boschs mål fremover at udstyre mange flere parkeringshuse med AVP-infrastrukturteknologi.

Også Apcoa er interesseret i AVP.

”Ser vi fremad, vil vi åbne AVP for flere kunder på udvalgte Apcoa-lokationer,” siger Frank van der Sant, handelschef hos Apcoa Parking Holdings GmbH.

Fuldautomatiske parkeringstjenester udnytter i øvrigt pladsen bedre, så der kan være op til 20 procent flere biler på samme plads. Og til smalle, fjerntliggende og dermed ikke-attraktive parkeringsområder er førerløs parkering særdeles velegnet, forklarer samarbejdspartnerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere