Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Automatiser din pc - del 1

Spar tid, slip for bøvl og sæt produktiviteten i vejret med scriptværktøjet AutoIt.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Når man har en pc, sparer man tid. I hvert fald i teorien: Computeren overtager de simple gentagne opgaver, så man selv kan beskæftige sig med vigtigere sager.

Men i praksis virker det ikke altid sådan. Mange pc-brugere følger den samme rutine hver dag, kører den samme række programmer, bruger de samme tastetryk og udfører de samme kedsommelige vedligeholdelsesopgaver skridt for skridt.

Lyder det bekendt? I så fald trænger du til at få automatiseret disse processer, så dit pc-liv kan blive lidt nemmere. Et scriptsprog, der er stærkere end bat-filer, og som alligevel er enkelt og tilgængeligt for enhver, både eksperter og begyndere. Et gratis værktøj, der kan køre programmer og simulere tastaturtryk og museklik, og som fjerner det manuelle bøvl fra stort set alle kedelige opgaver.

Det hele er samlet i en simpel exe-fil, som du kan dele med andre, og som ikke kræver masser af plads. Du trænger til AutoIt, som er et af de bedste gratis pc-automatiseringsværktøjer, der findes.

Kom i gang

AutoIt-scripts begynder deres tilværelse som simple tekstfiler med efternavnet AU3. Den nemmeste måde at opbygge dem på er med den SciTE Script Editor, der følger med pakken.

Den forstår AutoIt-sproget, så hvis man for eksempel skriver RU, viser den den første AutoIt-funktion, som begynder med disse bogstaver: Run, der bliver brugt til at starte programmer.

Tryk [Tab], så skriver den funktionen for dig, tilføj så en parentes – Run( – og nu viser den oplysninger om, hvordan denne funktions muligheder, og hvordan man bruger dem (se online-dokumentationen på www.bit.ly//7d0wuf, hvis du har brug for flere detaljer).

Ved første øjekast kan de se meget komplicerede ud. For eksempel ser Run-kommandoens fulde syntaks sådan ud:

$PID = Run(”program”[, ”work-
ingdir” [, show_flag[, opt_
flag ]]])

Du kan specificere det program, du vil have til at køre, den arbejdsmappe og dets vinduestype (skjult, maksimeret, minimeret) foruden detaljer om dine STDIN-, STDERR- og STDOUT-streams, hvilket fører til, at process-identifieren bliver returneret. Gisp. Der er dog ingen grund til panik. Alt andet end programmets navn er valgfrit, og man kan starte et program ved blot at skrive Run(”Notepad.exe”).

Hvis den eksekverbare fil ikke ligger i den aktuelle Windowssti, skal du fortælle Windows nøjagtig, hvor den kan findes. Det er også nemt. Skriv blot det følgende for Office: Run(”C:Program FilesMicrosoft OfficeOfice12Winwird.exe”).

Det er faktisk meget enkelt, men det passer måske ikke til enhver lejlighed. Run-kommandoen starter simpelthen et program og går derpå videre til næste linje i dit script.

Hvis du har specificeret fem programmer i træk, bliver de alle startet næsten samtidig, og det ønsker du måske ikke. Hvis du vil starte Notepad og derefter køre et backup-værktøj for at gemme dit arbejde, når Notepad er færdig, skal du måske bruge en sekvens som denne:

RunWait(”Notepad.exe”)
Run(”MyBackup.exe”)

RunWait-funktionen starter en proces og venter så, indtil denne proces er afsluttet, før den går videre. Det sikrer, at dine udvalgte programmer kommer i rækkefølge i stedet for på en gang.

Sådan automatiserer man CCleaner

Når du først er kommet i gang med denne form for scripting, åbner der sig en masse muligheder. Hvis du nogensinde har brugt det fremragende drevoprydningsprogram CCleaner, ved du, at man normalt skal starte det manuelt, vælge funktioner, klikke på »Run cleaner«, bekræfte, at man virkelig vil slette filer og så videre. Det er ikke særligt svært, men det omfatter nogle tidkrævende processer.

Hvis du i stedet starter CCleaner.exe med kommandoen /AUTO ved at skrive Run(”CCleaner.exe/AUTO”), kører programmet simpelthen med de aktuelle indstillinger uden at bebyrde dig med spørgsmål.

Det pukler usynligt løs i baggrunden. Når du har lært det, kan du konstruere et andet AutoItscript, der udnytter denne fikse funktion:

RunWait(”C:Program FilesMo-
zilla FirefoxFirefox.exe”)
Run(”CCleaner.exe/AUTO”)

Hvis du starter IE fra dette script, bliver CCleaner startet automatisk, hver gang du lukker din browser, og rydder dine internetspor. Det er praktisk, men det kan blive endnu bedre. Overvej dette:

Opt(”WinTitleMatchMode”, 2)
$DoForever=1
While $DoForever=1
WinWait(”Firefox”)
WinWait6Close(”Firefox”)
Run(”CCleaner.exe/AUTO”)
Wend

Kommandoen WinWait beder scriptet holde pause, indtil det finder et vindue med »Firefox« i titlen. (WinTitleMatchMode i den første linje definerer, hvordan denne søgning finder sted). WinWaitClose stopper scriptet, indtil dette vindue bliver lukket, og starter så CCleaner.exe.

Når det når til Wend-statementet, undersøger det, om variable $DoForever stadig er 1, og vender så tilbage til WinWait-statementet og venter igen, indtil der kommer et Firefoxvindue frem.

Du kan lade dette script kører konstant – for når det er kompileret, bruger det kun 1,5MB ram. Det registrerer, når du afslutter en Firefoxsession og kører derefter automatisk CCleaner, der rydder op uden nogen manuelle trin (Brug AutoIts systembakkeikon til at vente eller lukke scriptet, hvis du ikke længere har brug for det).

Scriptet er nemt at skræddersy. Man skal blot ændre »Firefox« til »Chrome«, hvis man vil finde Chromevinduer, og teknikken kan bruges i mange andre situationer, hvor man vil køre et program automatisk, når et andet er afsluttet.

Næste gang skal vi kigge på flere, lidt mere avancerede, processer, simulerede tastetryk, makrooptager, automatisk installation og meget mere.

Kompiler dine scripts til exe-filer

Hvis du vil køre et AutoIt-script på din pc, kan du simpelthen dobbeltklikke på det. AutoIt associerer sig med au3-filer, og det dukker op, behandler filen og foretager de skridt, du har defineret.

Somme tider har du brug for at køre et script på et system, hvor AutoIt ikke er installeret. Heldigvis medfølger der et værktøj, der kan hjælpe ved at kompilere dit script til en enkeltstående eksekverbar fil.

Den stiller ingen særlige krav, du behøver ikke have .NET Framework eller andre runtimefiler installeret, og det burde virke på ethvert system, der kører Windows 2000 eller senere. Hvis du har et script åbent i SciTE, kan du starte kompileringsprocessen ved at klikke »Tools | Compiler«. Du kan også højreklikke din au3-fil og vælge »Compile with options«.

Der er masser af indstillinger, der hjælper med at konfigurere din færdige eksekverbare fil. Hvis du for eksempel vil give din nye eksekverbare fil et skræddersyet ikon, skal du klikke på knappen »Icon browse« og vælge din ico-fil.

Hvis du klikker på »Resource Update«, kan du skrive en kommentar, beskrivelse af dit program, filversion og copyrightbesked. Det kan brugerne se (højreklik på filen, vælg »Egenskaber | Detaljer«).

Hvis du kun vil oprette en eksekverbar fil, skal du simpelthen klikke på knappen »Compile«. I løbet af få sekunder producerer AutoIt en exe-version af dit au3-script i den samme mappe. Den kan du afprøve og sende til andre brugere.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Det skal du bruge…

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Slå input fra

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Hurtig backup

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]