Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Årets automatikmesse åbner i dag – robotter er den nye arbejdskraft

I dag åbner Automatik 2022 i Brøndby, og messen løber frem til og med torsdag. Man vi blandt andet kunne opleve, hvordan robotter og automatisering kan medvirke til at løse Danmarks historisk store mangel på arbejdskraft. 138 udstillere deltager.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvis man interesserer sig for automatisering af industrien, så er Brøndby Hallen stedet i denne uge. I dag åbner Automatik 2022, og 138 udstillere står klar til at præsentere deres nyeste tiltag. Messen varer til og med torsdag.

På torsdag kan man også gå på opdagelse i InnovationLabs Demolab, der tilbyder hands-on-udforskning og afprøvning af fremtidens teknologier.

Dertil kommer ifølge arrangøren en stribe konferencer, eksempelvis Teknologi og arbejdskraft. Her dykker repræsentanter fra Dansk Industri og Dansk Metal ned i de danske virksomheders udfordringer i forhold til ny teknologi som robotter og anskaffelsen af arbejdskraft.

”I 80 af landets kommuner betragtes manglen på arbejdskraft som den vigtigste udfordring, og det er selvsagt også noget, vi beskæftiger os meget med. Robotter og automatisering er en stor del af løsningen, hvis vi skal opretholde vores arbejdsevne og forblive konkurrencedygtige. Af samme grund er det vigtigt, at vi hele tiden deler værdifuld viden, udvikler og investerer i teknologi, og derfor arbejder vi på at udbrede kendskabet til nye løsninger, lige som vi kæmper for at gøre finansieringen af selv samme nemmere,” udtaler branchedirektør i Dansk Industri Jacob Kjeldsen.

Konference- og messetemaerne

Konferenceprogrammet byder på temaer som kunstig intelligens, den digitale tvilling, industrialisering af affaldssortering og keramiske hybridlejer, lige som robotter også behandles på konferencen Robotter kan bruges overalt.

Selve messen er opdelt i temaerne motion og drives, robotteknologi, maskinautomation, fabriksautomation, procesautomation, hydraulik og pneumatik samt industriel IT og transmissionsteknik.

Automatik er også stedet, hvor den traditionsrige DIRA Automatiseringspris uddeles. De tre nominerede virksomheder, Hounö fra Randers, Palsgaard Spær fra Hampen og S.E.W. North Filtration fra Maribo, har ifølge Dansk Robot Netværk (DIRA) alle implementeret spændende automatiseringsløsninger.

Automatik 2022 arrangeres af MCH A/S i samarbejde med Biva, DIRA og Veltek.

Foto: Lars Møller/MCH




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere