Home » Transport » Audis nye elbil har lang rækkevidde og stor motorkraft
Audis nye elbil har lang rækkevidde og stor motorkraft

Audis nye elbil har lang rækkevidde og stor motorkraft

Share

Audi Q4 Sportback e-tron er en kompakt eldreven SUV med rummelig kabine, stor motorkraft og rækkevidde på op til 500 kilometer. Bilen kommer i 2021, men den tyske bilproducent har nu præsenteret en konceptmodel

På det tekniske plan er den identisk med Q4 e-tron konceptmodellen, som er vist tidligere.

Audi Q4 e-tron

Audi Q4 e-tron

Målene er næsten ens, men med en udvendig længde på 4,60 m er Sportback-modellen 1 cm længere, og med en højde på 1,60 m er den 1 cm lavere. Bredden på 1,90 m og akselafstanden på 2,77 m er identisk for begge Q4-varianter. Taglinjen går over i markant skråtstillede D-stolper og udmunder i en vandret spoiler på højde med den nederste rudekant. Det giver den kommende Audi Q4 Sportback et markant mere langstrakt udseende end søstermodellen Q4 e-tron concept.

Audi Q4 Sportback e-tron.

Audi Q4 Sportback e-tron.

Høj fart og god rækkevidde

Drivlinjeteknikken i de to konceptbiler er også den samme og giver allerede et indblik i topmotorvarianten i den kommende serieproducerede model. To elmotorer leverer en systemydelse på 306 hk i Q4 og Q4 Sportback e-tron concept. Som det er typisk for Audi, overføres ydelsen fra drivlinjen til vejbanen via quattro-firehjulstrækket, og takket være det vejgreb det giver, klarer begge Q4-versioner sprinten fra 0 til 100 km/t på kun 6,3 sek., mens tophastigheden er elektronisk begrænset til 180 km/t.

Se også:  Nu bliver folkevognsrugbrødet elektrisk

Batteri på 82 kWh optager næsten al pladsen i bilens bund mellem akslerne, og rækkevidden er på over 450 km i henhold til WLTP-standarden. Versioner med baghjulstræk vil kunne nå en WLTP-rækkevidde på over 500 km. Teknikken i Q4 e-tron-modelrækken kommer fra den modulopbyggede elektrificeringsplatform (MEB) fra Volkswagen, som også bruges i de kommende ID.-modeller, som er er på trapperne.

Rummelig kabine

MEB-platformen har ikke nogen kardantunnel, og det giver god plads i kabinen – især når det gælder benplads foran og bagi.

Lyse mikrofibertekstiler dominerer det øverste af kabinen, mens et mørkt tæppe fremstillet af genbrugsmaterialer giver kontrast i bunden af kabinen. I stedet for forkromede metaldekorrammer er der flader udført i lakeret, frostet plexiglas, der giver en intensiv dybdeeffekt. Fire sæder med integrerede hovedstøtter er betrukket med Alcantara.

Se også:  Ford og Volkswagen laver elbil sammen
Virtuelt cockpit

Bag rattet kigger føreren på displayet til Audi virtual cockpit med de vigtigste visningselementer for hastighed, ladetilstand og navigation. En nyhed er det store head-up-display med augmented reality-funktion, som kan vise vigtige grafiske informationer – fx retningspile, når man skal dreje – direkte ind i vejens forløb.

Audi Q4 Sportback e-tron indeni.

Audi Q4 Sportback e-tron indeni.

På rattets eger er der betjeningsfelter udført som touch-elementer, der kan benyttes til at vælge funktioner, som man ofte bruger. Centralt placeret over midterkonsollen sidder der en 12,3” stor touchscreen til visning og betjening af infotainment og bilens funktioner. Den er drejet let mod føreren for at gøre betjeningen nemmere, og under den sidder der et knappanel til styring af klimaanlægget.

Audi Q4 Sportback e-tron concept er en forløber for den serieproduktionsklare Q4 Sportback e-tron, der præsenteres i 1. kvartal 2021 sammen med Q4 e-tron. Bilerne introduceres på det danske marked i sommeren 2021.

Elbiler [STORTEST]: Fra mini til SUV – så forskellige er elbilerne


TAGS
Audi
elbil
elektriske transportmidler

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S