Home » Netværk » At kvidre eller ej?
At kvidre eller ej?

At kvidre eller ej?

Share

Microbloggen Twitter er eksploderet i år. Den vokser så hurtigt, at hvis det fortsætter, så vil hele kloden bruge den i løbet af få år. Hold da op, hvor må den være god!

Hvorfor kvidrer fuglene? Spørgsmålet er godt, når man skal overveje, hvorfor Twitter er sådan en succes – navnet betyder i øvrigt at kvidre.

Twitter bliver kaldt en microblog, det kunne også kaldes en auto-sms. Essensen af tjenesten er to ting: Du sender beskeder på højst 140 tegn. Beskederne bliver modtaget af de personer, der har sat sig på en liste, hvor de modtager lige præcis dine beskeder.

Du kan både være Sender eller Følger. Senderne skriver de små beskeder, som så bliver sendt til alle Følgerne på deres liste. Masser af brugere er selvfølgelig både selv Sendere og Følgere af andres kvidren.

Som Følger vil du tit vælge at følge en ven, bekendt eller familie. Men du kan også vælge at følge en helt ukendt person, en berømthed eller den lokale VVS-mand.

Fantastisk vækst

Twitter startede i sommeren 2006, men det var først sidste år, at væksten virkelig gik i gang med en ottedobling af antallet af brugere. I år har væksten været endnu mere spektakulær med noget, der kommer til at ligne 14 gange flere brugere på et år.

Selv i internetverdenen er det bemærkelsesværdigt, og Twitter er da også på forbløffende kort tid blevet et socialt fænomen.
Det er svært at opgøre, hvor mange danskere, der bruger tjenesten. Men de lidt usikre opgørelser, der findes, tyder på, at der sendes omkring 75.000-100.000 beskeder i timen, når det går stærkest.

Til nære venner

Du kan ikke skrive ret meget med 140 tegn, derfor er den mest indlysende gruppe af modtagere, dem du allerede kender godt.

En besked som ”Jeg sidder i sommerhuset og tænker over tilværelsen” giver ligesom mest mening, hvis man kender personen en smule – eller måske snarere rigtig meget.

Twitter ligner Instant Messaging og sms, som alle leverer korte, direkte beskeder til bestemte personer. Twitters fordel er, at den leverer samme besked til mange personer på en gang, så hvis du har mange venner, du ikke gider skrive en personlig mail til, så er Twitter den gode løsning.

En slags nærsocialitet

Twitter kan give de små, lette og uformelle opdateringer på en anden person, der får dig til at følge med i deres liv uden at bruge alt for mange kræfter på det. Det ligner lidt det, der sker på vores arbejdspladser, i små landsbyer og hjemme i familien:

Uden at man behøver at snakke om det, så ser man hele tiden de andre, man bemærker, hvor de går hen, hvem de taler med, om de ser glade ud og måske opsnapper man endda en lille bid samtale.

I den slags sociale rum er vi hele tiden opdateret på, hvad der sker med de andre, og hvordan de har det.

Det er vi sjældent i et moderne liv, fordi vi jo ofte bor og arbejder forskellige steder, så vi ikke ser vores venner mere end nogle få gange om ugen, hvis overhovedet så meget.

Derfor har vi ikke denne uformelle, daglige kontakt med vores venners liv, som vi ville have, hvis vi alle boede i den samme landsby eller var en del af den samme lille stamme. Det er denne fornemmelse af fællesskab og øjeblikkelig tæthed, som Twitter kan give os tilbage – når det fungerer bedst.

Meddelelsen – ikke indholdet

Derfor er det heler ikke så utroligt vigtigt, hvad man skriver. Det vigtige er ikke meddelelsen selv, men fornemmelsen af at have en føling med personen. Den samlede mængde oplysninger og kontakt betyder, at man rent faktisk kommer tættere på hinanden. Derfor kan små, dumme meddelelser med personlige frustrationer fungere udmærket.

Twitter har for nylig gjort det muligt at geotagge. Det vil øge denne fornemmelse af at være deltager i dine venners liv, når du kan følge med i deres bevægelser og måske koble ind på Google og se et billede fra den gade, de står i.

Til de ikke så nære

Men selvfølgelig kan Twitter også bruges til mange andre ting. For eksempel at følge med i livet for mennesker, du ikke kender personligt.

Se også:  Guide: Få dit privatliv tilbage

Tilsyneladende kan vi aldrig blive trætte af at følge med i fodboldstjerners, skuespilleres og alle mulige andre kendissers liv. Her tilbyder Twitter virkelig noget, der aldrig er set før.

Når vi læser om kendisserne i sladderblade og aviser eller ser dem på tv, så er det stadig en mediedækning.

Det vil sige, at det er ikke helt friskt, det er skrevet af et andet menneske med et bestemt formål og ikke specielt personligt.

På Twitter er det helt anderledes. Her er det personlige og det øjeblikkelige i centrum. Når du får et Tweet fra en af disse kendisser, er det en personlig kommunikation fra dem til dig. Godt nok er der andre, der får den også, men den er personlig, og den er øjeblikkelig.

Det er den kendte person selv, der har skrevet de ord, der dukker op på din skærm, og de er faktisk skrevet til dig, selvom de ikke er skrevet kun til dig – men det er dine venners kvidren jo heller ikke.

Tæt på de fjerne

Derfor bliver et Tweet fra en kendis, der aldrig har set dig eller hørt om dig, alligevel mere personlig. Du ved godt, at de ikke er dine venner, for de kender dig ikke.

Men de er næsten dine venner, for du oplever deres liv på ganske tæt hold og uden nogen journalister imellem. På den måde kommer Twitter til at indeholde den simpleste del af et ensidet venskab. Det er måske det tætteste, du kan komme en kendis i øjeblikket.

Faktisk – og det er måske mere spændende – kan du også vælge at følge en person, der ikke er kendt. Langt de fleste Twittere lader alle følge dem, så hvis du finder et menneske, du af en eller anden grund bliver nysgerrig efter, så kan du bare melde dig til.

Mange Tweets er ret private og giver et godt indblik i personens liv. Så det kommer til at virke som et slags aftalt kiggeri fra det fjerne. Det kan godt, for en tid, være interessant at kigge ind ad køkkenvinduet til en husmor i Baden Württemberg eller et postbud i Singapore.

Ashton er manden

Den mest fulgte person på Twitter hedder Ashton Kutcher – han er kendt fra en håndfuld mindre film og et par tv-shows og så selvfølgelig for at være Hr. Demi Moore. Han er 31 år og virker ikke særligt speciel, men er altså lykkedes med at blive den suverænt mest fulgte person på Twitter.

Man kunne fristes til at tro, at nogle af hans Tweets så må være yderst interessante, men på en typisk dag er der Tweets som ”Nu er det tid til at se endnu en episode af Brick City”, ”det her er en utroligt god video” med et link til Youtube eller noget og selvfølgelig lidt om fodbold, amerikansk variant.

[pt id=’2004660′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Den mest fulgte person på Twitter hedder Ashton Kutcher. På en typisk dag er der tweets som Nu er det tid til at se Brick City.”‘]

Han virker som en ret almindelig knægt, der fiser rundt og har det sjovt. Driver en del, arbejder lidt og forsøger generelt at være sød og en lille smule engageret.
Han kan såmænd godt gå for at være en ven, og hans Tweets virker meget autentiske – det må være ham selv, der skriver dem.

Oprah er ikke Kvinden

Helt anderledes er det med Oprah – et af de andre store navne på Twitter. Oprah er jo mest kendt for sine meget sete tv-shows. Nu er hun gået på Twitter, og det virker bestemt ikke som om, Oprah selv er gået på Twitter – snarere som om hendes PR-afdeling har oprettet en arbejdsgruppe, der har til opgave at sende passende Tweets med passende mellemrum.

Det er omtrent lige så spændende og personligt som at modtage reklamer.
Det er lidt kedeligt, men man skal ikke undervurdere værdien for Oprah og Ashton.

I USA er dyre tv-shows som regel en succes, hvis de har tre millioner seere. Ashton kan sende beskeder til næsten tre en halv million mennesker flere gange om dagen – ikke alene synes de formentlig, at det er hyggeligt, men det koster ham heller ikke noget.

Se også:  Ny superantenne sikrer internet i landets yderområder

Så hvis du kan overbevise Ashton om, at du har lavet noget god musik, og han sender en Tweet ud om det, så kan du være på vej til at modtage din platinplade næste dag.

Ashton har i øvrigt selv udtalt, at han tror, at Twitter eller noget lignende vil ændre filmbranchen. I dag bruges op mod halvdelen af budgettet på en film til at reklamere for den. Han kan opnå en stor del af samme effekt med nogle få Tweets.

Ikke for de unge

Sjovt nok er Twitter ikke blevet stor, fordi de unge haster over til det. Det er især mennesker over 30, der får Twitter til at vokse så hurtigt – det gælder i øvrigt for mange sociale netværk, også Facebook.

De unge er muligvis ikke på Twitter, fordi de allerede får opfyldt deres behov for den form for meddelelser på en bedre måde, nemlig via sms. Sms er klart overlegen kommunikation, fordi den er helt personlig.

Man kan skrive mere og mere præcist, når man kun skriver til en enkelt person. Man kan for eksempel diskutere sine venner med nogle af sine andre venner – det går ikke på Twitter.

Men sms har en fejl, som gør dem dårlige for voksne mennesker – det tager lang tid at sende hundredvis af sms’er om dagen.

Det er der meget få voksne, der har tid til, selv 20 eller 30 sms’er kan være rigeligt. Med Tweets kan man få samme eller bedre dækning med meget mindre arbejde – eneste omkostning er, at det også bliver mindre personligt.

Brugbart men…

Twitter er bestemt ikke ubrugeligt, men kvidderiet minder mig om den gang, jeg spillede onlinespillet Travian.

Travian er et turbaseret online strategispil, hvor man skal forsvare sig mod nogle fjender, og der er tusindvis af spillere på en stor spilleplade.

På en måde er det lige så simpelt som Twitter: Der er ikke nogen avanceret grafik, det meste af spillet handler om at skrive tal og klikke på et kort. Men det er ligegyldigt, for som med Twitter er det det sociale indhold i spillet, der gør det interessant.

Jeg kom i en alliance af yderst sympatiske folk fra Frankrig, Ungarn og Italien. Alliancer går ud på at hjælpe hinanden med at angribe og forsvare. Det er sjovt, og man får et godt indtryk af folks personlighed og sociale ansvar – mere end rigeligt til at synes godt om nogle og mindre godt om andre.

Tiden er kostbar

Det var sjovt og en god oplevelse, men Travians problem var, at spillet krævede interaktion på bestemte tidspunkter, hvis det skulle lykkes. Så jeg endte med at bruge oceaner af tid på det.

Min dagligdag blev skåret op i små bidder af alle de gange, jeg var nødt til at gøre noget i Travian.

Det gik til gengæld godt. Jeg endte med at være stormogul i mit hjørne af kortet og være til stor hjælp for min alliance – og fik meget social anerkendelse.
Men det tog for meget tid, så selvom jeg blev lidt trist over at forlade mine ”venner”, så droppede jeg spillet fuldstændigt for at vende tilbage til det virkelige liv og passe mit arbejde.

Det sjove er, at efter nogle få dage savnede jeg det overhovedet ikke. Til gengæld var det rigtigt dejligt at være fri for alle de små afbrydelser – i virkeligheden var jeg blevet stresset både af dem, og den tid jeg spildte.
Det er det samme problem med Twitter.

Det tager tid at finde noget, man gider følge med i, og det tager meget tid at følge med – og det er faktisk kun, hvis man følger med, at det er interessant.

Der er ingen tvivl om, at det ville være interessant at kunne følge tættere med i ens nærmestes liv på en øjeblikkelig og ikke anstrengende måde. Vi venter bare stadig på den rigtige teknologi.


TAGS
netværk
Twitter

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S