Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Asus ZenBook UX303LN-DQ124H

Asus ZenBook UX303LN er testens eneste deltager, der har indbygget dedikeret grafikkort. Det gør den i stand til at klare computerspil, der er lidt mere krævende, end hvad resten af deltagerne kan klare. Den er dog langt fra en gamingbærbar af den grund.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi opdagede desværre dybt inde i testfasen, at det sandsynligvis bliver meget svært at finde et eksemplar af den testede model, da den er på vej ud af markedet. Der findes i stedet en næsten identisk UX303LB-model med samme kabinet og skærm, samt nyere processor og grafikkort til cirka samme pris.

Det er dog naturligvis den testede model, vi må gå ud fra. Hvis man synes, det lyder godt og ikke kan finde UX303LN, kan man gå efter LB DQ-014H-modellen i stedet.

Grafikkortet er medvirkende til, at tykkelsen er 20 mm, hvilket ikke er beskedent, men ikke imponerende her i testen, med 1,45 kg er den også testens næsttungeste bærbare.

UX303’s kileformede kabinet er udført i aluminium med et tonet skærmlåg, der har et diskret cirkelformet mønster. Konstruktionen virker meget solid, og trods at den ikke hører til de mindste her, fremstår den meget elegant.

Den testede udgave har en Core i7 dual core-processor på 2,00 GHz med Hyper Threading og Turbo Boost, det ses i benchmarkene, hvor den lægger godt til i cpu-testene, specielt når det kommer til multitrådede opgaver som i CineBench R15.

Meget velbygget bærbar med dedikeret grafikkort, ikke testens tyndeste, men til gengæld stærkeste når det kommer til grafik. Batteri- levetiden lider dog betragteligt under dette. Meget velbygget bærbar med dedikeret grafikkort, ikke testens tyndeste, men til gengæld stærkeste når det kommer til grafik. Batterilevetiden lider dog betragteligt under dette.

Den klarer sig også meget godt i drevmålingerne. HD Tune viser, at ydelsen er høj, og forskellen mellem læse- og skrivehastigheder er mindst her.

Ydelsen halter i PCMark 8 lidt efter de andre deltagere i begge Home benchmarks, mens at ydelsen ligger fint i Creative benchmarkene. Batterilevetiden er forventeligt testens dårligste. Maksimalt6 timer 12 minutter er ikke dårligt som sådan, her i selskabet er det dog langt efter de andre deltagere.

Skærmen er meget detaljeret, den er dog meget modtagelig overfor lys, den virker ikke ret lysstærk, og farvegengivelsen kunne være lidt bedre.