Af Knud Søndergaard, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Her på Alt om DATA hører det til sjældenhederne, at vi tester billigt grej. Det er lidt som med biler. Det er sjovere at køre – og læse om – Ferrari end Berlingo. Tror vi da.
Men ingen regel uden undtagelser. Eksempelvis når denne signaturs næsten fem år gamle notebook passerer sin Bedst før-dato i den dyre julemåned, og behovet for en ny rejseledsager bliver akut. Så kan det pludselig blive interessant at se på muligheder i økonomiklassen.
Let bærbar
Uden for kontoret kan jeg klare almindelige mailrutiner og lettere skriveopgaver med en Office-pakke og Acrobat Reader, og hertil behøver jeg ikke en fuldvoksen UHD/4K-skærm. En lille skærm på 12” plus/minus med HD-opløsning (1366 x 768 pixel) er faktisk nok.
Sådan én kan i dag rummes i et format som en A4-blok, og hvis vægten af den bærbare kan komme ned på et kilo eller mindre, skal jeg ikke slæbe mig halvt fordærvet på mine – få – rejser.
Disse kriterier giver ikke mange valgmuligheder i prisklassen lige omkring 2000 kroner, og jeg forelskede mig hurtigt i en Asus VivoBook med modelbetegnelsen X207NA-FD068T.
Jeg vil gerne køre med 64-bit software, og det er lige akkurat muligt med 4 GB ram. En lagerplads på 32 GB kræver økonomisk sans, men en microSD-port giver udvidelsesmuligheder – for mit vedkommende med et 64 GB-kort fra rodeskuffen.
En anden vigtig egenskab er Wi-Fi-forbindelsen, og her byder Asus på 802.11ac uden nærmere angivelse af hastighed, men Qualcomm QCA9377 er en ret ny chip. Desuden bruger jeg normalt en løs USB-adapter til at trække mest muligt ud af de tilgængelige adgangspunkter.
USB-tilslutningerne overrasker positivt – tre USB 3.0-porte, hvoraf den ene er en C-type. En HDMI-terminal i fuld størrelse er luksus, men kan være rar at have, når en større skærm er tilgængelig.
Processoren er en gennemprøvet – lanceret i 2016 – Intel Celeron N3350 med to kerner og en maksimal hastighed på 2,4 GHz. Ikke imponerende i forhold til, hvad der hældes i smartphones.
Helt lydløs og ganske hurtig
Den lille VivoBook booter på ca. 30 sekunder, og da den ikke indeholder roterende komponenter – ikke engang en lille ventilator, siger den aldrig andre lyde end dem, der kommer ud af de to bittesmå højttalere, som i øvrigt spiller bedre end frygtet. De er næsten udholdelige, men selvfølgelig svage, og ellers er der en analog hovedtelefonudgang.
Jeg har testet den bærbare med det gratis PCMark 8 Home-værktøj i Conventional 3.0 opsætning. Her er scoren beskedne 1508 point, hvad der blot er bedre end 9 % af alle de resultater, som benchmark-værktøjet har registreret. I den samme test scorer min gamle notebook, som kostede mere end dobbelt så meget, blot 1130 og lander blandt de sløveste 3 %.
En nærmere analyse af resultaterne viser, at almindelig skrivning og webbrowsing faktisk kører meget godt, men Casual Gaming ligner en katastrofe med en billedfrekvens på blot 10,85 fps, hvor 30 fps må anses for absolut minimum. Gamers beware!
VivoBook’ens hvide plastkabinet oser ikke af byggekvalitet som f.eks. Apples ekstruderede aluminium, men det virker robust nok. Det egentlige tastatur er i fuld størrelse og ganske behageligt at skrive på.
Skærmen er meget blank og kan vise billeder med mættede farver. Dens betragtningsvinkel er ret lille, hvad der kan være en fordel på fly. Ellers er det vigtigt at eksperimentere med vinklen for at få den bedste gengivelse.
Batteritiden opgives til op til 10 timer, hvad der ikke virker urealistisk.
Maskinen og jeg har overlevet en hel dags kedelige møder, uden at førstnævnte er kørt træt. Strømforsyningen er en fiks lille sag med integreret netstik og en vægt på blot 98 gram.