Home » Bærbar computer » Asus TUF FX505DY [TEST]: Processor og grafik i superklassen
Asus TUF FX505DY [TEST]: Processor og grafik i superklassen

Asus TUF FX505DY [TEST]: Processor og grafik i superklassen

Share

Med grafikkort og processor fra AMD løber Asus TUF fra konkurrenterne – et sandt gamingmonster

Denne gamingcomputer fra Asus er på alle måder tung. Den vejer solide 2,68 kilo i vores vejning, og dertil skal du lægge vægten for den semistore strømforsyning. Men du får også noget for vægten: En stor 15,6”-skærm, et chassis, der er 36 centimeter bredt og hele 26 centimeter dybt. Der er ikke ligefrem tale om en sylfide.

Men heldigvis er Asus TUF også tung som en V8-motor under ”hjelmen”. Den løber fra konkurrenterne uden at få sved på panden – til trods for, at de ellers har ret heftige processorer fra Intel og ditto grafikkort fra Nvidia. Asus benytter AMD’s produkter begge steder, og det må siges at give bonus, for både i vores målinger og i praktisk brug er den mærkbart hurtigere end konkurrenterne.

Hurtigst i mål

I vores målinger lægger den godt fra land og overhaler konkurrenterne, ikke med flere længder, men dog mærkbart. Det er tydeligt, at AMD-processoren og -grafikkortet kan give hæderkronede Intels processorer og Nvidias grafikkort kamp til stregen – og overgå dem. Husk i øvrigt også, at Asus TUF er billigere end kokurrenterne fra både HP og Acer i denne test.

Se også:  Asus ZenScreen Go [TEST]: Få 15 tommer på mobilen

Et andet punkt, hvor TUF ligger lunt i svinget, er på lyddelen. Der er god sound med en rimelig dyb bas fra de indbyggede højttalere. Men det er især via hovedtelefoner, du kan høre, at der er kælet for lyden. Der er saft og detaljer, også når der ses film med Dolby-lyd. Det er herligt!

Samme kvalitet oplever vi med skærmen, der har en dyb og lækker farvemætning, hvor især de mørke partier i billedet står skarpt og detaljeret. Det er ret vigtigt i mange spil, som foregår i mørke rum og omgivelser. Til film kan den sagtens levere glans, men ikke prangende; derimod på en lækker underspillet måde.

Se også:  Acer Aspire 5 [TEST]: Kvik og stor maskine til flot pris
Tastaturet godkendt

Som hverdagscomputer på studiet leverer Asus naturligvis varen, og heldigvis er tastaturet ret fint at skrive på. Designet er forholdsvis nydeligt, når man tænker på, at her er tale om en gamingmaskine. Men er du til det elegante design, så skal du ikke have denne computer.

Trods de lidt voldsomme mål syner Asus ikke så stor, og det skyldes et trods alt ret flot design med røde stafferinger og udfræsninger i låget, som gør, at den virker smallere og mere strømlinet, end den egentlig er. Det er ret godt lavet, at få så en monstersag til at se acceptabel ud.

Der er få ulemper ved Asus i vores optik. Blæseren kan godt larme lidt, når den presses, men holder hurtigt mund igen, når elektronikken er kølet ned. Vægten er på den høje side, men maskinen leverer også virkelig rå valuta for pengene og er ubetinget kategoriens vinder.


Asus TUF FX505DY
  • Kvalitetsindtryk
  • Brugervenlighed
  • Funktioner
  • Ydelse
  • Pris
4

Summary

Testholdet mener:

Hvis du går efter høj fart og ægte gamingarkitektur, så er denne Asus TUF FX505DY
testens bedste bud. Hastig-heden opnås interessant nok med AMD-elektronik. Pc’en er en ordentlig krabat – og ganske tung – men designet er pænt for kategorien.

Teknisk set:

Producent : Asus
Navn : TUF FX505DY-BQ009T
Processor : AMD Ryzen 5 3550H
Ram: 8 GB
Harddisk : 256 GB SSD
Skærm : 15,6”
Opløsning: 1920 x 1080 px
Touchskærm: Nej
Grafik : AMD Radeon RX 560X
Styresystem: Windows 10 Home
Størrelse: 36 x 26 x 2,6 cm
Vægt m. batteri : 2,68 kg
Pris : 7192 kr.
PC Mark Pro*: 7368

Her er den bedste dagspris på ASUS TUF Gaming FX505GE-ES203T 15.6"
TAGS
Asus
gaming bærbar
studiestart

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S