Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Asus’ Transformer-tablet ude i butikkerne

Eee Pad Transformer er både en touchstyret medie-tablet og et mobilt arbejdscenter med fuldt tastatur. Asus’ nye multimaskine er nu i butikkerne til en overraskende rimelig pris.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Er du tiltrukket af de små tablets, men ikke klar til at give afkald på tastaturet, skal du ikke fortvivle. Asus er klar med en løsning i form af Eee Pad Transformer. Det er en tablet, som kan udvides til fuldt udrustet notebook.

Som udgangspunkt er der tale om en Android-tablet med kraftig Tegra 2 dual core-processor fra Nvidia. Den ridsefri touchskærm er på 10.1", og der er srs-lydteknologi, 5MP kamera på bagsiden og 1.2MP kamera på fronten samt mini-hdmi-udgang, som kan sende medieindhold til tv og andre apparater.

Det er ikke ligefrem egenskaber, der adskiller den voldsomt meget fra andre tablets. Hvad der derimod skiller Eee Pad Transformer fra mængden, er det komplette qwerty-tastatur med unikke Android-funktionstaster, som gør Eee Pad Transformer til en fuldt udstyret notebook.

Det udvider anvendelsesmulighederne betragteligt og gør Transformer ganske velegnet til mere seriøse arbejdsopgaver. Præinstalleret på maskinen er således kontorpakken Polaris Office 3.0, som giver dig mulighed for at redigere Word-dokumenter, Excel-regneark og PowerPoint-præsentationer.

Placeret i docken har Eee Pad Transformer en batterilevetid på hele 16 timer, mens den af sig selv kan køre 16 timer uden opladning.

Eee Pad Transformer bliver en af de første maskiner herhjemme med Googles Android 3.0, som er skræddersyet til tablets. Asus har tilføjet sin egen Waveshare-brugergrænseflade til styresystemet. Det rummer en række særlige applikationer som MyNet, der streamer medieindhold trådløst i hjemmet, MyLibrary, som samler alt dit medieindhold i et let overskueligt bibliotek, og MyCloud, som giver adgang til et væld af medieindhold, hvor end du befinder dig og giver dig fjernadgang til din Mac og pc.

Den endelige lancering sker først i maj, men Eee Pad Transformer kan forudbestilles fra danske butikker nu og koster 3.795 kroner for en model med 32GB indbygget lagerplads og 4.195 kroner for en model med 16GB og tilhørende dock.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere