Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Asus RT-N56U

Uden tvivl en af de mest interessante routere her i testen rent
designmæssigt. Det er, hvad det vil være, men ydelsesmæssigt overraskede
den også positivt.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Faktisk var denne router så hurtig i målingerne, at det var lige før, der fremkom dybe pandefurer over resultaterne.

Men efter at have set måleresultaterne løbe ind flere gange viste det sig at være godt nok. Asus RT-N56U var rent ud sagt hastighedsmæssig i sin helt egen liga. Det var de hurtigste has-tigheder nogensinde målt for nogen trådløs router under lignende vilkår af undertegnede.

Godt nok blev routeren opstillet efter Asus’ egne angivne opgivelser for, hvor forbindelsen skulle være bedst, men alligevel. Den vertikale opstilling med to store flader gør, at signalforholdene er bedst i områder, der udgår fra de store flader i modsætning til trådløse forbindelser, der befinder sig i sidernes forlængelse.

Denne router er derfor nok i særlig grad en anelse mere retningsbestemt end specielt routere med tre eksterne antenner, såsom D-Link DIR855.

Med hastigheder, der når 180Gbit/s i 5GHz over 3,5 meter og holder sig flot og højest af alle over 6,5 meter, er det vildt imponerende. Ved 2,4GHz er hastigheden ved 2,4GHz kun efter D-Links router, men over 6,5 meter slår den igen og opnår suverænt højeste hastighed.

Disse hastigheder opnås vel at mærke med næsten igen jitter. Asus nævner selv hardware NAT acceleration og målrettede trådløse signaler som årsagen hertil. Ikke nok med det, men hastigheden øgedes markant på 6,5 meter i forhold til 3,5 meter.

Der er to usb-porte til tilslutning af blandt andet dlna-enheder, printere med videre, og med et webbaseret brugerinterface, der er logisk opbygget på faneblade med diagramvisninger af enhederne, mangler der ikke noget. Features er også helt i top.