Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Asus ROG Phone II: Hardcore gaming på en mobiltelefon

Gaming på mobiltelefonen når nye højder med denne Asus ROG Phone II. Når store spil som Fortnite og PlayerUnknown’s Battleground hopper over på mobilplatformen, skal hardwaren kunne følge med. Spil-mobilen koster fra 7500 kr.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Raffinerede touchknapper

Her på siden sidder tre rillede ”knapper”. Det er Asus’ AirTriggers, dvs. touchfelter, der kan bruges til gaming i landskabsorientering. De understøtter også gestikstyring og har individuelle vibrationsfunktioner, som gør spillet mere intenst.

Seriøs skærm

Denne skærm vil noget! Det er verdens første 10-bit Amoled-skærm med 120 Hz opdateringsfrekvens, 1 ms touchrespons og en farveægthed, som er mere nøjagtig, end det menneskelige øje kan aflæse.

Smil til fotografen

Du kan tage fine fotos takket være dobbeltkameraet med Sonys flagskibssensor. Hovedkameraet på 48 MP suppleres af et 13 MP stort sekundært kamera til ultra-brede skud – helt op til 125 grader. Frontkameraet på 24 MP er lige så velegnet til liveoptagelse som til selfies.

Heftige specifikationer

Specifikationerne er ganske imponerende. Den heldige ejer råder over et 6000 mAh-batteri, op til 128 GB ram, en Qualcomm Snapdragon 855 Plus cpu samt en Adreno 640 gpu. Dette er en af de stærkeste mobiltelefoner på markedet.

Ekstra kold

Gaming skaber varme. En varmeafleder i kobber er indbygget i telefonen, men der medfølger en ekstra køleenhed, AeroActive Cooler II. Den klikkes på bagsiden af mobilen, hvor den med en enkelt ventilator yderligere nedkøler hardwaren, hvilket forbedrer ydelsen.