Asus ROG GL502VM-FY110T [TEST]: Kører godt – men til høj pris

Asus ROG GL502VM-FY110T [TEST]: Kører godt – men til høj pris

Share

Isoleret set gør Asus ROG det udmærket, men prisen er for høj

Denne maskine er en rendyrket gamingcomputer, og det er du ikke et sekund i tvivl om. Den mørke overflade, de orangerøde stafferinger rundt om samt et logo, der ligner noget, en samurai har lavet. Og med et GeForce GTX 1060M-grafikkort og Intel Core i7-processor er den parat til at afvikle ethvert seriøst action- eller sportsspil.

Asus ROG præsterer bedst på grafikken 

Asus-computeren klarer sig kun rimeligt i vores testsuite, men dykker vi ned i målingerne, kan vi konstatere, at den alene på grafikmålingerne ligger i den bedre ende af testen. Det bliver underbygget, når man tester med en række spil.

Se også:  Test: Vellykket Chromebook

Hvis du er på udkig efter en gamingcomputer med to harddiske, er Asus altså med i opløbet, og den har som de øvrige testdeltagere 256 GB ssd-lager og en 1 TB harddisk. Vægten på 2,2 kilo er bestemt også godkendt for en maskine af denne kaliber.

Men prisen på lidt over 12.000 kroner er altså i overkanten. Du kan få testvinderen Dell for mindre, og sammenligner vi Asus’en med andre gamingcomputere, kan du nøjes med 3000 kroner mindre for den gode Acer-maskine. Og den er i praksis næsten lige så hurtig til spil som Asus’en.

Asus’ lyd er meget klar i mellemtonen, men også lidt skinger i diskanten, og vi savner bas, så tilslut eksterne højttalere eller hovedtelefoner, når der skal spilles eller ses film.

Se også:  Dell Precision 5520 [STORTEST]: Underspiller sin klasse elegant
Til Asus’ forsvar skal vi pointere, at computeren rent faktisk kører rigtig godt.

Den er eksemplarisk hurtig, når der installeres programmer, den er ret kvik til at starte programmerne, og den konstante susen fra blæseren er på et niveau, der er hørbart, men ikke generende. Desuden kører touchpaden fint og præcist.


Alt det positive ændrer dog ikke ved, at maskinen er for kostbar i forhold til sin ydelse. Prisen skal 20-30 procent ned for at gøre den konkurrencedygtig.

Rendyrket gamingbærbar, hvor de vigtigste knapper har deres egen farve.

Asus ROG GL502VM-FY110T
  • Kvalitetsindtryk
  • Brugervenlighed
  • Funktioner
  • Ydelse
  • Pris

Sammenfatning

Pris: 12.235

3.5
Her er den bedste dagspris på:
ASUS ZenBook UX430UQ-PURE2 priser
Del denne