Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Asus HD 7870 DirectCU II TOP

Den konventionelle visdom siger, at man skal springe det første led i en
familie af grafikchips over og satse på det næste. I så fald skal vi
have fat i 7870 GHz. Det er nemlig dens placering i AMDs aktuelle udvalg
af gpu’er.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Desuden er dette den fuldfede udgave af AMDs andenviolin, Pitcairn. I modsætning til 7850, der må klare sig med 1024 af AMDs GCN-shaders, får man her alle 1280. Hurra. Det er markant bedre end de 1152 GCN-shaders i PS4 og Xbox Ones 768.

Føj hertil en kernefrekvens på 1100 MHz (dette Asus-kort er fra fabrikken overclocket ud over standardspecifikationen på 1 GHz), og svælget bliver endnu større. Selvom det er fristende at sammenligne med spillekonsoller, nu da begge dele bygger på pc-afledt teknologi, er det aldrig helt så enkelt.

Konsoller har gerne mindre overkudskapacitet, og udviklerne er tilbøjelige til at gøre en ekstra indsats for et få deres spil til at køre i boksene. Derfor bør ens pc-grafikkort have et forspring frem for konsollerne, når de næste spil kommer væltende. Og det er netop, hvad 7870 tilbyder.

7870 leverer nogle vældig sunde framerates ved 1080p. Bevares, nogle af de minimale framerates ser en smule mugne ud. Tallet falder til under 20 fps i både Bioshock Infinite og Metro: Last Light. I virkeligheden er den domine-rende oplevelse, at alt går glat. Denne gpu vinder på ydelse.

Men billig er den ikke. Man kan få almindelige 7870 GHz-kort billigere, og dem ville vi satse på.