Home » Bilen » Asus giver dig bevægelsesstyring på pc’en
Asus giver dig bevægelsesstyring på pc’en

Asus giver dig bevægelsesstyring på pc’en

Share

WAVI Xtion sender hd-indhold trådløst fra din pc til dit tv og lader dig styre spil og programmer med kroppen

Kinect er blevet en stor succes, og det overrasker derfor ikke, at bevægelsesstyring nu breder sig til andre apparater. Asus er klar med Wavi Xtion, som er en kombination af den trådløse mediestreamer Wavi, som sender indhold fra din pc til dit tv helt op i hd-kvalitet, og Xtion, som lader dig styre spil og programmer med kroppen.

Det vil sige, at du kan sende indhold fra din pc til dit tv, selvom de står i to forskellige rum (så længe de ikke er mere end 25 meter fra hinanden) og styre det hele med kroppen. Wavi Xtion bruger infrarød bevægelsestyrings-teknologi fra PrimeSense og giver brugeren mulighed for at styre medieindhold, programmer og spil via brugergrænsefladen Asus Xtion Portal.

Se også:  Asus VG35V [TEST]: God til både gaming og arbejde

Blandt de første programmer, der er til rådighed, finder man spil som MayaFit Cardio Lite, et bevægelsesstyret fitnessprogram, og BeatBooster, et multiplayer-actionspil, hvor brugeren styrer jetfly med kroppen. Det er desuden muligt at konvertere gamle spil til bevægelsesstyring. Via Xtion-menuen kan du gøre keyboard-kommandoer til kropsbevægelser.

Wavi Xtion har adgang til onlinebutikken Asus Vibe Online Store, hvor der er adgang til en forskelligt indhold, og Asus har desuden lavet en særlig Asus Xtion Pro-developer-pack, som gør det nemt for udviklere at skabe indhold til Wavi Xtion, så vi sandsynligvis kan forvente en lang række øvrige applikationer, når bevægelsescontrolleren rammer markedet.

Se også:  Asus lancerer 16" OLED-laptops med heftige specifikationer

Præcis hvornår det så sker, får vi ingen oplysninger om, men vores bedste bud er engang i løbet af sommeren.


TAGS
Asus
bevægelsescontroller
bevægelsesstyring
Kinect
Wavi Xtion

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S