Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Asus ENGTX580

Her er et grafikkort som ubetinget befinder sig i den tunge klasse hvad angår såvel ydelse som features, tilslutningsmuligheder og pris.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Dette grafikkort ligner ud fra en overfladisk betragtning EAH6950, som er med her i testen, så det nærmest er uhyggeligt. Set over en kam er det testens vildeste grafikkort, dog måske ikke altid med voldsomt store marginer.

Som sagt fylder Asus ENGTX580 med samme kølerkonstruktion voldsomt i bredden. Her er ligeledes en massiv køler, store kobber-heatpipes igennem det hele og to store dybe blæsere. Kortet her holdt sig med 68 grader C° ligeledes på den kølige side.

Ligesom forrige kort er dette kort blot minimalt overclocket på grafikkernen, men snarere forberedt til overclocking ved hjælp af den medfølgende software. Som eneste grafikkort her i testen råder dette grafikkort over præcis 1,5GB ram.

Det er et stort tungt grafikkort, som også er udstyret med to 8-pins pci-e-strømstik for at fortælle, at her kan der bruges strøm i spandevis. Kortet her brugte ikke mest energi af deltagerne under vores energimålinger. Mistanken rejser sig om, at de to største kort slet ikke var belastet nok til at gå linen ud, som det siges.

Grafikkortet her scorede bedst af alle i begge 3DMark11-test. Det samme kan siges om alle andre grafikmæssige test. Blot i DirectComputeBenchmark 0.45b må det krybe til korset og indrømme nederlaget. Det skal siges, at Point of View GTX570 Beast for det meste altid er lige i hælene. Dette grafikkort har dog potentielt yderligere overclockingsmulighed, som der kan udnyttes. Tilslutningsmulighederne er også fine med to dvi-i, hdmi samt DisplayPort.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs indledningen her:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs testene her:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs konklusionen her:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]