Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Asus Eee Pad Transformer Prime

Asus’ andet forsøg udi tabletgenren.
Det er også eneste repræsentant her i testen for den nye generation af tablets med Tegra 3, der rummer firekernet cpu inklusive en ekstra cpu til sparsommelig drift.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Asus Eee Pad Transformer Prime er også eneste deltager, hvor der medfølger et tastatur/en dockingstation til skriveinput og med ekstra tilslutningsmuligheder. Dockingstationen giver også mulighed for længere batterilevetid.

Et yderligere plus ved denne tablet er, at Android 4.0 alias Ice Cream Sandwich med alle sine forventede små forbedringer er garanteret på Prime. Ja, den burde være rullet ud, inden dette læses.

Den stærkere processor skinner igennem i ydelsen over hele linjen. Spil får et boost og almindelig betjening ligeså, det samme kan siges om panning i browseren og zoom. Her er hakken næsten forsvundet.

Det vises også i SunSpider-testen, hvor Prime er den eneste, der når op på siden af iPad 2. Prime kan for øvrigt sættes til at arbejde med tre forskellige cpu-indstillinger med forskellig ydelse.

At kalde udseendet for eksklusivt er næsten en underdrivelse. Den er lækker slet og ret, og den 10,1" store skærm er et under i lysstyrke. Den er klar, har flotte farver, der virker ret neutrale. Ips+ kan slås til ved udendørsbrug, når det er nødvendigt.

Browseren er desuden den eneste, der fuldstændig klarer Acid3-testen. Rotation af Prime er ikke fuldstændig uden tøven, men den kommer tættere på iPad 2 end de andre Android-enheder. Batterilevetiden ligger i underkanten af 11 timer og over 16 timer i dock.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs indledningen her:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs de andre test her:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs konklusionen her:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]