Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Asrock Z97 Extreme4

Meget billigt for et højtydende Z97-kort? Eller et dårligt camoufleret
lavpriskort med lidt lametta, der skal aflede opmærksomheden fra det
beskedne fundament? Hvad skal vi stille op med ASRock Z97 Extreme4?.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Lad os begynde med at opregne dets ligheder med et topprodukt.

Vi har begge de nye pci-e-baserede lagerinterfaces med høj båndbredde. Der er en SATA Express-connector blandt de otte (ja, otte) SATA-porte. Vi havde nær overset kortets M.2-slot, fordi det i bedste skøre ASRock-stil er placeret ude på kanten af bundkortet mellem de to fjerneste pci-e-slot. Men der sidder det altså.

Så har vi trevejs-CrossfireX og quad-SLI-support. Sidstnævnte refererer til et par dual-gpu-kort, eftersom der kun er tre pci-e-slot på kortet. Hertil kommer LED-debug-displayet og fysiske kontakter til strøm og reset. Og en tydelig cmos-knap, hvilket for os er langt at foretrække fremfor kontakter, hvis man skulle komme til at overdrive sin overclocking.

Til sidst i kapitlet med titlen: “Jep, det ligner sandelig et topprodukt” har vi 12-fase-strømforsyning, optisk spdif, displayport-forbindelse til integreret grafik og seks USB 3.0-stik på bagpanelet. De tyder på til-stedeværelsen af en ASMedia USB 3.0-chip, der supplerer den medfødte USB 3.0-forbindelse i Intel Z97-chipsættet.

Sikke en masse herlige sager. Men falder Z97 Extreme4 igennem på nogen punkter? Vi har nævnt det før, men vi kommer ikke uden om den tynde printplade. Den er så slank, fordi færre lag gør det billigere at producere kortet. Omvendt giver flere lag en bedre beskyttelse, og det kan forbedre stabiliteten og den langsigtede robusthed.

Desuden er audiokredsløbet ikke fuldstændig isoleret fra resten af kortet. Og UEFI BIOS – der isoleret set fungerer udmærket – mangler den klarhed, brugervenlighed og visuelle brillans, vi kender fra Asus. Men alt i alt ser det meget godt ud for ASRock. Hvad så med ydelsen?

Den er faktisk aldeles glimrende. Ved standardfrekvensen slår kortet ganske vist ingen rekorder. Men margenerne er så bittesmå. Vi har været inde på det før, men man kan simpelthen ikke mærke forskel i ydelse på dette kort og de allerbedste af de andre.

Til al overflod ligger det på linje med Asus Z97-A, når det gælder den højeste cpu-overclockfrekvens: 4,7 GHz. Godt gået, ASRock. Hvis vi skal føje en ganske lille ulempe til alt dette, er det kortets forbavsende høje strømforbrug, når det er overclocket. Ligesom med testens øvrige kort brugte vi autoindstillinger til cpu-spændingen under overclocking. Og det er muligt, at man kan opnå konkurrencedygtige overclocking-resultater ved manuel justering af spændingen.

Vi må sige, at vi ville blive utrygge ved at køre vores cpu under så stort et pres på langt sigt. Derfor taber Extreme4 til testens bedste, fordi det er for nemt at overclocke kortet. Man skal være indstillet på at smøge ærmerne op for at opnå bære-dygtige og sikre overclocking-frekvenser.