Home » Andet » Arturia BeatStep Pro [TEST]: Fuld kontrol med dit elektroniske musikgrej
Arturia BeatStep Pro [TEST]: Fuld kontrol med dit elektroniske musikgrej

Arturia BeatStep Pro [TEST]: Fuld kontrol med dit elektroniske musikgrej

Share

Den intuitive sekvenser har alt du skal bruge til et elektronisk live-setup og gør det muligt at få gammelt og nyt musikgrej til at spille sammen

En computer giver stort set uendelige muligheder for sekvensering og kontrol af dine instrumenter, men det er ikke altid, man ønsker at være bundet til skærmen, især ikke hvis man spiller live.

Den franske producent Arturia har skabt en superalsidig og utrolig intuitiv hardware-sequencer, som giver dig omfattende kontrol med dit elektroniske musikgrej uden behov for en pc. Der er to separate sequencere til keyboards, samplere og lignende plus en dedikeret tromme-sequencer. For mange vil det være rigeligt til at køre et fuldt live-setup.

Som udgangspunkt er der 16 steps pr. sekvens, men det kan udvides op til 64, og der er mulighed for at skabe individuelle tidsinddelinger fra 1/4 til 1/32. Samtlige sekvenser er monofoniske, ideelt havde vi gerne set en polyfonisk. Der er mulighed for at sekvensere både pitch, velocity og gate i de to første, mens tromme-sequenceren har velocity og gate. Værdierne for de enkelte steps kan vælges med drejeknapper, mens melodier og rytmer kan indspilles med pads i bunden.

Se også:  Samsung lancerer nyt musikunivers for danske bands
Til både nyt og gammelt grej

De fungerer dog bedst til trommer. Til at spille melodier er de ikke optimale. Tilslut istedet et midikeyboard, hvis du får behov for rigtige tangenter. BeatStop Pro fungerer ikke kun med midi, men også med CV, som man finder i mange ældre synthesizere samt i nyere modulær-enheder. Det er ret genialt, for det betyder, at du kan få synthesizere af vidt forskellig art og vidt forskellig alder til at spille sammen. Det lykkedes os at få synthesizere med over 40 års aldersforskel til at spille problemfrit sammen.

BeatStop Pro byder også på en række kreative redskaber til at skabe variation i dine sekvenser, som eksempelvis en looper og en ”tilfældighedsgenerator”, der kan give lidt liv i musikken, hvis det bliver for monotont. Og så udgør den desuden en glimrende midi til CV-konverter samt en fin controller til Cubase, Logic eller et andet musikprogram. Det er således svært ikke at holde af BeatStep Pro, især til den yderst fornuftige pris. Du finder næppe en bedre hardware-sequencer på markedet lige nu.

Se også:  Ny undersøgelse: Musik er vejen til sex


Arturia BeatStep Pro
5

Summary

Pris:1699 kroner

Her er den bedste dagspris på Arturia BEATSTEP Pro, 3 stk. step sequencers,16 pads og flere syncf TILBUD NU
TAGS
Arturia
elektronisk musik
musik

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S