Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Armbånd med alarmknap skal hjælpe seniorer til et trygt liv

Via den nye alarmknap, Doro 3500, der er kompatibel med både Doros smartphones og "almindelige" mobiltelefoner, kan seniorer nemt give besked til deres pårørende, hvis de har brug for hjælp.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er vigtigt at holde sig fysisk i gang. Også når man bliver ældre. Desværre kan det at gå uden for hjemmet for mange seniorer være forbundet med utryghed. Til dem har mobilproducenten Doro, der i mange år har specialiseret sig i mobiltelefoner særligt henvendt til seniorer, lanceret et praktisk armbånd med indbygget alarmknap.

Doro 3500 er en udvidelse af tryghedsknappen, der findes på bagsiden af alle Doros mobiltelefoner. Når armbåndet er forbundet til mobilen via Bluetooth, behøver man ikke længere at have mobilen i hånden for at slå alarm. Man trykker blot på knappen på armbåndet, hvorefter ens pårørende automatisk modtager en SMS med besked om, at man har brug for hjælp - og information om, hvor man er. Det giver tryghed både til de pårørende - og til senioren selv.

Tryghed og øget mobilitet

Med den nye lancering håber Doro at give seniorer større frihed til at leve det liv, de ønsker - og til kunne holde sig fysisk aktive uden at behøve at bekymre sig om fx fald.

- Tryghedsknappen på Doro-telefonernes bagside er en af vores signaturfunktioner, og det vil den også være fremover. Men for at aktivere tryghedsknappen skal man have sin mobiltelefon i hånden. Det behøver man ikke med Doro 3500. Hvis uheldet ude, og er man fx faldet under en gåtur i skoven, behøver man altså ikke først at finde sin mobiltelefon frem fra lommen eller tasken; man aktiverer blot alarmknappen via armbåndet, siger Rudi Iversen, der er country manager for Doro i Danmark.

Virker både med smartphones og "almindelige" mobiltelefoner

"Seniormobil" er i dag en bred betegnelse, der rummer meget mere end "almindelige" mobiltelefoner med store taster. Doros sortiment spænder bredt - fra meget enkle mobiler til de lidt mere avancerede - omend stadig brugervenlige - smartphones. Doro 3500 er kompatibel med begge mobiltyper, og derved henvender det sig også til en bred målgruppe:

"Er man Doro-smartphonebruger og lever et aktivt liv med fysiske aktiviteter, kan armbåndet være en smart accessory fx i forbindelse med vandring, mountainbike-ture og golf. For andre brugere vil Doro 3500 give øget mobilitet og tryghed i hverdagen - både ude og hjemme. Har man armbåndet på, kan man altid aktivere tryghedsalarmen, også selvom telefonen ligger i et andet rum", forklarer Rudi Iversen og tilføjer, at mobilen blot skal være inden for Bluetooth-rækkevidde på op til 20 meter. 

Armbåndet er desuden IP67-klassificeret, dvs. at det er vandtæt. Det betyder, at man sagtens kan have det på i bad - eller have det med på fx fisketuren, hvor mange seniorer i dag lader mobilen ligge i tasken i frygt for at tabe den i vandet.

Der følger desuden en strop med, så alarmknappen også kan bæres om halsen. 

Doro 3500 er pt. kompatibel med følgende Doro-telefoner:

•    Doro 8030
•    Doro Liberto 825
•    Doro 5517
•    Doro Secure 580
•    Doro PhoneEasy 530X (nyeste versioner)
•    Doro 6051

Doro 3500 fås i to farvekombinationer: sort bånd med lilla tryghedsknap og gråt bånd med sort/grå tryghedsknap. Forventet vejl. udsalgspris er 299 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere