Home » Smart hjem » Arlo Video Doorbell [TEST]: Smart videodørklokke til en skarp pris
Arlo Video Doorbell [TEST]: Smart videodørklokke til en skarp pris

Arlo Video Doorbell [TEST]: Smart videodørklokke til en skarp pris

Share

Arlo gør det økonomisk attraktivt at installere en dørklokke med video og lyd. Efter at have revolutioneret markedet for videoovervågning med kabelfri kameraer, disrupter Arlo nu også sit eget koncept med en videodørklokke, der skal tilsluttes strømnettet – og det har sine klare fordele

Arlo har hovedæren for, at kabelfri overvågningskameraer er blevet megapopulære blandt private forbrugere og gør det selv-folk. Når signaloverførslen sker trådløst, og strømforsyningen er et batteri, bliver installationen så problemfri som muligt, og der skal ikke foretages reparationer efter kabeltræk.

I 2019 udvidede Arlo sit sortiment med en batteridrevet audiodørklokke, der var skabt til at indgå i firmaets eksisterende overvågningsløsninger med en tilhørende hub, hvad der gjorde prisen på selve dørklokken meget attraktiv.

Se også:  Nem overvågning af boligens rum – skræm tyven væk!

Nu kan AOD præsentere en mere universel Video Doorbell, som Arlo naturligvis gerne ser i sine systemer, men den kan også fungere selvstændigt. I forhold til andre smarte videodørklokker er nyheden ganske økonomisk i anskaffelse – og ligesom de fleste af konkurrenterne fortjener den en professionel installation.

Ser hvad andre misser

Et irritationsmoment ved flere af de smarte dørklokker og dørspioner, som vi tidligere har testet, er, at de reagerer for langsomt og har for kort optagekapacitet, så man ikke når at få set, hvem eller hvad der er ved døren.

Nyd livet i det grønne og se, hvem der står ved hoveddøren – og med hvad. Tal med pakkemanden eller vælg, hvilken af de fem præindspillede meddelelser han skal høre.

Nyd livet i det grønne og se, hvem der står ved hoveddøren – og med hvad. Tal med pakkemanden eller vælg, hvilken af de fem præindspillede meddelelser han skal høre.

Et typisk scenarie kan være, at der skal trykkes på ringeknappen på dørklokken, før appen vågner, tænder kameraet og sender en besked til smartphonen. Hvorefter man selv skal åbne telefonen – muligvis med en adgangskode – og måske endda tappe på en app. Og hvis der optages et klip på måske 10 sekunder, kan man risikere blot at få et par slørede billeder af en persons ryg.

Da den nye Arlo Video Doorbell konstant får strøm fra nettet og har en bevægelsessensor, som kan gøres meget følsom i Arlo-appen, kan dørklokken reagere, så snart der sker noget i kameraets synsfelt. Når der trykkes på den runde knap omringet af hvide lysdioder, kalder Arlo op til ens smartphone med et almindeligt opkald, som blot skal besvares, for at man får et billede på telefonens skærm. Her efterlyser vi en stilfærdig notifikation til telefonen, så man selv kan tjekke, hvad der sker, inden dørklokken foretager et opkald.

Nu vi er i gang med ønskelisten, kunne vi også godt tænke os en markering af, at gæster faktisk skal trykke på den store runde knap for at melde deres ankomst. Det har ikke været indlysende for et par af de pakkefirmaer, der ellers har været udsat for andre smarte gadgets ved vores hoveddør. En lille hvid sticker med TRYK/PRESS fra en labelprinter har gjort underværker hos os.

TAGS
Arlo
dørklokke
overvågning

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S