Home » Sikkerhed » Arlo Pro 3 [TEST]: Tryghed i 2K-videokvalitet
Arlo Pro 3 [TEST]: Tryghed i 2K-videokvalitet

Arlo Pro 3 [TEST]: Tryghed i 2K-videokvalitet

Share

Arlo, der nu er et meget selvstændigt sub-brand i Netgear-koncernen, disruptede i 2015 det private overvåg-ningsmarked ved at lancere et helt kabelfrit kamera. Det seneste skud på denne stamme er Arlo Pro 3, som Alt om DATA her tester og sammenligner med forgængeren Pro 2 og flagskibs-modellen Ultra

Har man sagt kabelfri video-overvågning, må man også sige Arlo. Det californiske firma er ikke længere helt alene om dette koncept, men det har stadig det bredeste sortiment og cementerer kontinuerligt sin position gennem udvikling af nye modeller og features.

I forsommeren testede vi Ultra-modellen med ægte 4K-videoteknologi (AOD 10/2019), og nu kommer det billigere Pro 3-kamera med 2K-opløsning – dobbelt så meget som Pro 2 fra 2017 (AOD 2/2018) – og ellers næsten det samme udstyr som Ultra.

Forvirret? Hvis du overvejer et Arlo, kan vi hjælpe med en sammenligningstabel over de aktuelle tre modeller plus vores testfotos og vurderinger.

Tredje Pro-generation

Arlos nye Pro-kamera har visuelt og featuremæssigt mere til fælles med topmodellen Ultra end med de tidligere Pro-generationer. Ultra-tilbehørsprogrammet passer således også til Pro 3.

Se også:  Hvad synes du om overvågning?

Man skal virkelig pudse falkeblikket for at se forskel på Pro 3 og Ultra. Selve kamerahuset er faktisk det samme på begge modeller. LED-projektøren er noget mindre på Pro 3, men ellers taler vi om små detaljer.

I forhold til Pro 2 er Pro 3 ikke alene forbedret med hensyn til opløsning, som er fordoblet til 2K, og features, men også med noget så lavpraktisk som strømtilslutningen ved opladning. Nu har Arlo skrottet det skrøbelige micro-USB-stik til fordel for en magnetisk connector med forgyldte kontakter, der nemt clipses på undersiden af kameraet.

Det helt store minus ved et kabelfrit overvågningskamera er selvfølgelig, at det indbyggede batteri med mellemrum skal genoplades eller skiftes, og det kan være besværligt, hvis kameraet ikke sidder let tilgængeligt.

Pro 3-batteriet er blevet lidt kraftigere – 18,48 Wh mod 17,57 Wh i Pro 2. Ydermere har Arlo udviklet en ny SmartHub til håndtering af datatrafikken til og fra kameraerne, og den skal både forlænge batteritiden og øge rækkevidden.

Dette store skærmskud viser, hvor meget de tre Arlo-kameraer fanger – og hvordan. Bemærk, hvordan Ultra-modellen får hele solvognen med i venstre side og det meste af huset i højre side. Det to år gamle Pro 2 forskønner græsplænen ved at gøre den alt for grøn på en grå novemberdag, og desuden udvisker dette kamera detaljerne omkring det enorme birketræ i baggrunden.

Hvis man investerer i et solcellepanel, kan man helt slippe for at oplade et kamera, men sådan et panel skal dog kunne rengøres for at bevare sin styrke. Arlo har udviklet en slankere og lækrere model til det nye kamera. Panelet kommer med fastmonteret kabel med det nye stik, hedder VMA5600 og kan købes for ca. 600 kroner.

Se også:  Arlo Pro og Arlo Pro 2 er nu kompatible med HomeKit

Arlo-kameraerne har altid brugt magnetiske monteringssystemer, men nu er selve magneten flyttet fra kamerahuset til holderen. Dette giver en stærkere vedhæftning, kan vi konstatere, og større frihed til at finde den optimale vinkel. Alternativt kan man bruge et justerbart beslag med kuglehoved, som giver mulighed for 360 graders rotation og 90 graders hældning.

Dette beslag kan skrues fast på enhver flade og gør det en anelse mere besværligt at stjæle kameraet. Et fikst lille plastbeslag af denne type følger med Pro 3-pakken, og en mere solid version i metal kan tilkøbes for 159 kroner.

Arlo Pro 3
  • Features
  • Funktionalitet
  • Installation
  • Brugervenlighed
  • Pris
4.5
Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
Arlo
overvågningskamera
sikkerhedssystemer

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S