Home » Sikkerhed » Arlo Go [TEST]: Overvågning uden kabler og Wi-Fi
Arlo Go [TEST]: Overvågning uden kabler og Wi-Fi

Arlo Go [TEST]: Overvågning uden kabler og Wi-Fi

Share

Det seneste Arlo-kamera kræver ikke trådløs eller kablet netværksopkobling, og tilføjer du et solcellepanel, skal dets indbyggede batteri ikke genoplades

Tilbage i 2015 redefinerede Netgear det trådløse Wi-Fi-overvågningskamera ved at gøre det batteridrevet og dermed kabelfrit. Arlo, som produktfamilien kom til at hedde, er blevet en succes, og konceptet har bredt sig til kameraer i flere klasser og et bredt udvalg af tilbehør.

Det nye Arlo Go kaldes på engelsk ”Mobile HD Security Camera”. Det mobile går på, at det leverer sine observationer af video og audio via mobilnettet, som jo er tilgængeligt hvor som helst på den befolkede del af kloden.

Til tryghedsnarkomaner og naturelskere

Go-versionen giver endnu større frihed til overvågning end de andre Arlo’er, fordi kameraet hverken behøver Wi-Fi eller strømtilførsel. Derfor kan det opsættes over alt, hvor der er noget, man vil holde øje med. På sikkerhedssiden kan dette være sommerhuse, både, autocampere, landbrug, lagerbygninger osv.

Se også:  Vind et toptjekket overvågningskamera i 4K

Men naturelskere kan også have glæde af et Arlo Go, når de vil følge med i vildt- og fuglelivet uden at skræmme dyrene. Kameraet har selvfølgelig nattesyn ved hjælp af infrarøde lysdioder med op til 7,5 m rækkevidde, og det trigges af bevægelse inden for 7 mm og/eller lyd.

SIM og SD

Den høje pris på Arlo Go skyldes uden tvivl, at dette kamera er udstyret med et trådløst GSM-telefonmodul, som forbinder det til 3G/4G LTE-mobilnettet. Det vil sige, at man også skal have et SIM-kort med tilhørende data-abonnement, og sådan et koster typisk fra 59 kr. om måneden, hvis man kan nøjes med 5 GB. Det bør være rigeligt, med mindre aktivitetsniveauet er meget højt.

Kameraet har også et slot til et microSD-kort på op til 32 GB. Det svarer til 32.000 billeder i HD-kvalitet og er nyttigt til backup, hvis internetforbindelsen falder ud. Netgear sørger også for backup i skyen, og det er gratis, hvis man kan nøjes med en uges optagelser og ikke har mere end fem Arlo-enheder.

Se også:  Overvågningskameraer [TEST]: Udendørs overvågning med sirene
Uudtømmelig strømkilde

Ligesom Arlo Pro-kameraerne kommer Arlo Go med et genopladeligt batteri på 7,2 V/17,57 Wh (2,44 Ah). Afhængigt af videokvalitet, antallet af begivenheder og temperatur rækker det efter vores erfaringer til et sted mellem to og seks måneder.

Hvis man vil have langtidsovervåget noget eller nogen fra et svært tilgængeligt sted, kan man investere yderligere omkring 900 kr. i et solcellepanel, som på vores breddegrader bør kunne holde kameraet opladet året rundt.

Helt vedligeholdelsesfri er solcelleløsningen dog ikke, for panelets evne til at opfange solenergi falder, i takt med at støv og anden forurening sætter sig på dets overflade.

Arlo Go
  • Features
  • Funktionalitet
  • Installation
  • Brugervenlighed
  • Pris
4.5

Sammenfatning

Alt om DATA siger:
»Arlo Go er unikt i den forstand, at det bruger mobiltelefonnettet til kommunikation og derfor kan fungere stort set overalt i et land som Danmark. Desuden kan det tilgås fra samme app som andre Arlo’er. Go koster i både anskaffelse og drift, men har man brug for billeder fra steder uden strøm eller Wi-Fi, kender vi pt. ingen alternativer.«

Nøgletal
Pris: 3200 kr.
Produkttype: Overvågningskamera
Teknologi: Batteridrevet (genopladeligt), GSM 3G/4G LTE
Opløsning: HD (1280 x 720 pixel), 30 fps
Synsfelt: 130°
Nattesyn: Ja, 7,5 m
Bevægelsessensor: Ja
Højttaler/Mikrofon: Ja/Ja
MicroSD-slot: Op til 32 GB
Vejrtæt: Ja, IP65
Mål (B x H x D): 70 x 80 x 90 mm
Vægt: 335 g (med batteri)

Sending
User Review
0 (0 votes)
Her er den bedste dagspris på Arlo Replaceable Skins - beskyttelsescover til kamera
TAGS
Arlo
overvågning
overvågningskamera

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S