Home » Sikkerhed » Arlo Go 2 [TEST]: Vagthund giver alarm over mobilnet og Wi-Fi
Arlo Go 2 [TEST]: Vagthund giver alarm over mobilnet og Wi-Fi

Arlo Go 2 [TEST]: Vagthund giver alarm over mobilnet og Wi-Fi

Share

Arlo er klar med anden generation af overvågningskameraet Go 2, som hverken behøver lysnetstrøm, signalkabling eller Wi-Fi. Her får du større batteri og højere opløsning – men en meget lavere pris

På privatmarkedet for videoovervågning indtager Arlo en position, som kan sammenlignes med det smarte lys fra Philips Hue.

Der er ingen mangel på konkurrenter, men gennemtænkte kombinationer af smarte features, brugervenlighed, lave installationsomkostninger og selvfølgelig timing har gjort de to brands til ledere på deres respektive markeder.

Arlo nyder desuden godt af, at produkterne er i stald hos Verisure og indgår i dette sikkerhedsfirmas alarmløsninger.

Overvågning to Go

Det originale Go-kamera, som AOD testede i 2018, var en sensation, fordi det automatisk kunne levere video og audio fra steder, hvor man ellers måtte drage ud og observere manuelt.

Se også:  Kriminelle fortsætter med at udnytte Log4Shell-sårbarheden - sådan beskytter du dig

Arlo fremhæver selv køretøjer, både og landejendomme, hvor det kan være umuligt eller i det mindste dyrt at trække strøm- og signalkabler eller installere Wi-Fi.

Ligesom Go bruger Go 2 primært LTE-mobilnettet (3G/4G), som med undtagelse af nogle relativt få døde områder er tilgængeligt i hele den befolkede del af verden. Det kræver blot, at kameraet udstyres med et SIM-kort til data, der hos vores udbyder koster ekstra 30 kroner om måneden.

Med Go 2 kan Arlo helgardere overvågningen, for det nye kamera har også fået et indbygget Wi-Fi-modul, der kan tilgå et trådløst netværk med et aktiveret 2,4 GHz-frekvensbånd. Med Wi-Fi holder batteriet længere, og hvis et trådløst netværk går ned, kan mobilnettet tage over.

Se også:  87 procent af virksomheder i Danmark er uforberedte på at cyberangreb

En mindre forbedring af billedkvaliteten er et løft af kameraet fra HD (720p) til FHD (1080p) video. Det genopladelige batteri – og kamerahuset – er også blevet større og kraftigere.

Kapaciteten er næsten tredoblet fra 17,6 Wh til 46,8 Wh, men Arlo oversætter ikke selv disse tal til brugstid. Et amerikansk medie mener at vide, at Go 2 kan køre op til fire måneder med 4G og helt op til et år med Wi-Fi. Det svarer til en fordobling af forgængerens batteritid.

TAGS
Arlo
overvågningskamera
sikkerhed

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S