Home » Smart hjem » Arlo Essential Video Doorbell Wire-Free [TEST]: Videodørklokke til Arlo-fans
Arlo Essential Video Doorbell Wire-Free [TEST]: Videodørklokke til Arlo-fans

Arlo Essential Video Doorbell Wire-Free [TEST]: Videodørklokke til Arlo-fans

Share

Kabelfri videoovervågning har altid været den største del af Arlos DNA. Nu har producenten udvidet sit produktprogram med en batteridrevet dørklokke, som kan installeres med blot to skruer

Hvis noget firma skal have æren for at have ”opfundet” kabelfri videoovervågning, er det svært at komme uden om Arlo. Det kan være nemt nok at bruge et genopladeligt batteri og linke et videokamera til et Wi-Fi-netværk, men kunsten består i at opnå en rimelig kvalitet kombineret med lang batteritid. Her har Arlo vist sin styrke fra dag ét.

Sidste år testede AOD en Arlo Video Doorbell. Produktet fungerede fint, men krævede en amerikansk specificeret ringetransformator, og sådan en metalklump kan være svær at få til at forsvinde i et pænt hjem.

I år kan vi få en Essential Video Doorbell Wire-Free, som for de samme penge skal kunne klare op til 6 måneders kontrol af hoveddøren og hverken behøver professionel installation eller en fordyrende hub.

Se også:  Intelligent robotplæneklipper med stor power
Oplagt til fans

Hvis man er vant til at bruge Arlo-enheder og er glad for dem, taler meget for at udvide maskinparken med den kabelfri videodørklokke.

Enhver gør det selv-person, der kan finde ud af at få to skruer ind i en væg eller en dørkarm, kan klare opsætningen på få minutter, og Arlo-appens smartphone-manual gør det nemt at få den it-mæssige installation på plads.

Når det gælder de mere avancerede indstillinger, virker appen umiddelbart ganske brugervenlig, men selv om vi efterhånden kender Arlo ganske indgående, har vi nogle gange haft det indtryk, at softwareudviklerne har organiseret det voksende antal indstillinger ret tilfældigt. Der er noget at lære for en bruger, som vil skræddersy indstillingerne for at udnytte dørklokken maksimalt.

Se også:  Zaco A10 [TEST]: Robotrengøring på budget

En fordel ved at holde sig til Arlo-familien er, at man kan se, hvad andre overvågningskameraer registrerer, på ét skærmbillede. Det ville være ekstra smart, hvis dørklokkens app kunne samarbejde med en fjernstyret lås. Så kunne man – uden at være til stede – åbne hoveddøren for et pakkebud, få stillet en papkasse ind i entreen og derefter låse igen.

Får det hele med

Videodørklokkens kamera har et kvadratisk billedformat med en diagonal synsvinkel på 180 grader. Det giver en fiskeøjeeffekt, men er praktisk, fordi kameraet så ikke blot kan fange ansigter og overkroppe, men også pakker og dyr på dørmåtten. Opløsningen kan vælges så høj som 1536 x 1536 pixel, og der er HDR til at øge billedets såkaldte dynamikområde og afsløre, hvem eller hvad der måtte gemme sig i skyggerne.

TAGS
Arlo
dørklokke
smart hjem

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S