Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Jysk pc-spilsucces lanceres i dag på Nintendo-platformen

Det aalborgensiske fantasyspil Arcadia Fallen har fået masser af tilhængere rundt omkring på kloden. Det udkom sidste år til pc, og i dag lanceres det på Nintendo-platformen.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Tre studiekammerater fra Aalborg Universitet grundlagde i 2018 et spillefirma, Galdra Studios. Daniel Svejstrup Christensen og Mette Jakobsen havde forsket i interaktive fortællinger i spil under deres studier, og sammen med Jesper Green skrev de en kandidatafhandling, som blev prototypen til spillet Arcadia Fallen, som blev lanceret i en pc-version sidst i 2021. Spillet har haft pæn international succes, og i dag kommer rollespillet på Nintendo-platformen.

I spillet kan du udleve rollen som en ung alkymistlærling, der ufrivilligt er bundet til en ulovlig ånd. Pludselig bliver de trukket ind i en krig mellem menneskeheden og magi, og de må slutte sig til en gruppe usandsynlige helte for at undgå deres egen undergang og forhåbentlig redde verden undervejs.

Et spil om følelser

"Det har været utrolig svært at lave et spil, der handler om intimitet, og man kan ikke vide, om det er lykkedes, før spillerne selv kan opleve spillet. Modtagelsen indtil videre har været overvældende, og vi har allerede hørt fra spillere, der har grinet og grædt under spillet. Det er en sådan lettelse ikke bare at håbe, men at vide, at man har lavet noget så specielt," siger Daniel Svejstrup Christensen.

Arcadia Fallen er et nordisk inspireret fantasy-spil, hvor rollespil og personlige udtryk er i højsædet. Spillet har en personlighed, der kan tilpasses, og et dialogsystem, der giver spillerne mulighed for at forme deres personlighed, mens de spiller.

Vil du være genert? Modig? Eller den, der altid fortæller vittigheder? Du tilbringer tid sammen med de mange ledsagere, der følger dig på din rejse, hvor du kan indgå i romantisk eller platonisk forbindelse med fire af dem.

Spillerne skal også finpudse deres evner som alkymist for at løse kriser og hjælpe deres ledsagere.

Spillet indeholder ifølge selskabet mere end 4,5 timers fuldt ud indtalt af blandt andre Sarah-Nicole Robles (Luz fra The Owl House; Encanto) og Sean Chiplock (Persona 5; Genshin Impact), med stemmestyring af Philip Bache (Life Is Strange; Skyrim).

Pæne anmeldelser

Her er ikke tale om et medrivende actionspil. Alligevel har Arcadia Dallen fået ganske udmærkede anmeldelser.

Vi har kigget på tre tilfældigt udvalgte test. Her har RPGamer givet tre ud af fem mulige stjerner. Movies Games and Tech gav rundhåndet ni ud af ti, mens Nookgaming tildelte syv ud af ti.

Spillet er klar på Nintendo eShop klokken 15.00 i dag, oplyser Galdra Studios.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere