Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Applikationer skal udvikles direkte til skyen på en nemmere måde

Red Hat er klar med en serie tjenester, der skal gøre det lettere og mere enkelt at udvikle og idriftsætte applikationer til skyen.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Applikationsudvikling til skyen stiger hastigt, og stadig flere virksomheder har gang i deres egen udvikling af apps og tjenester. Ifølge IDC kommer der til at være omkring 750 millioner nye logiske applikationer frem mod 2025. Det sætter pres på udviklerne, og stiller store krav til de systemer der bruges til denne udvikling.

Det er årsagen til at Red Hat nu har lanceret Red Hat Application Foundations, en serie tjenester der – sammen med Red Hat OpenShift – er rettet mod udvikling af containerapplikationer og idriftsætning, både til den hybride cloud og multi-cloud.

Ifølge Red Hat skulle Application Foundations give udviklerne en integreret løsning, der sammenkobler applikationer inden for såvel som udenfor containermiljøet. Det skulle give udviklerne komponenter, der er klar til at blive implementeret, og som inkluderer højtydende datastreaming-tjenester.

Det er dog langt fra kun de store virksomheder der kigger efter de muligheder der ligger ved udvikling af applikationer til skyen, anfører Red Hat.

Mindre virksomheder også med

”Hos Red Hat oplever vi, at udviklingen af cloud-applikationer eller cloud native-applikationer sker på tværs af alle virksomhedstyper og -størrelser. Såvel smv’er som enterprise-virksomheder,” fortæller Darren Long, sales specialist Nordics – hybrid cloud, data & appdev hos Red Hat til AOD PRO.

Samtidig påpeger han, at selvom det kan virke som en uoverkommelig opgave at komme i gang med udvikling til skyen, gør Red Hat Application Foundations det til en langt mere overskuelig opgave.

”Red Hat Application Foundations vil virkelig kunne hjælpe kunder med at udvikle på en nutidig måde med fokus på at gøre apps cloud native. Men samtidig sikre, at de ikke bliver låst fast til et bestemt cloud-økosystem,” siger Darren Long.

Den nye serie af applikationer skulle også give udviklerne mulighed for at modernisere deres applikationer, så skalerbarhed og tilpasning kommer i fokus. Dermed bliver det muligt for mange typer virksomhed at drage fordel af systemet, fortæller Darren Long.

Ikke låst til et bestemte økosystem

”Red Hat Foundations passer rigtig godt til kunder, der leder efter en måde at modernisere deres udvikling på. Samtidig vil det sikre, at udviklingen er cloud native og ikke låst til et bestemt økosystem. Denne udviklingsmåde på tværs af cloud-platforme med en fælles containerplatform, betyder at Red Hat Foundations kan bruges på tværs af mange virksomhedstyper,” pointerer Darren Long.

Specielt i Skandinavien, hvor hovedparten af virksomheder hører til i smv-segmentet, har Linux en stor stjerne hos udviklerne, mener Darren Long.

”Linux er virkelig blevet det foretrukne operativsystem for både enterprise-virksomheder og smv’er i Skandinavien. Linux er også bunden for udvikling til den offentlige sky, hvorpå mange skandinaviske smv’er kører deres workload. Derfor er Linux både meget almindelig og brugt i smv-miljøet,” forklarer Darren Long.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere