Det lyder ret voldsomt for et kabel, og som det første tænker man nok “typisk Apple”. Men det er faktisk svært at finde alternativer til billigere penge, hvis man kigger rundt på nettet.
Der er da heller ikke tale om hvilket som helst kabel. Thunderbolt 3 er blandt markedets allermest avancerede overførselsstandarder.
Det nye kabel vil således ikke bare være i stand til at forbinde enheder via Thunderbolt 3 (med op til 40 Gb/s), men også via USB 3.1 gen 2 (op til 10 Gb/s) samt DisplayPort (HBR3). Og dertil vil det kunne bruges til at sende strøm til din bærbare computer, tablet eller mobil med op til 100 W.
Som udgangspunkt er kablet tiltænkt bærbare Macs, som i de nyeste versioner kommer udelukkende med Thunderbolt 3-porte, udformet efter USB C-designet. Det gælder eksempelvis MacBook Pro 16″, som du kan læse vores test af herunder:
Thunderbolt 3 kablet er nydeligt udført i flettet stof og giver dig to meters rækkevidde. Det er til salg nu på www.apple.dk.