Home » Wearable » Test: Små skridt for Apples smarte ur
Test: Små skridt for Apples smarte ur

Test: Små skridt for Apples smarte ur

Share

Anden version af Apple Watch viser ingen revolutionerende fremskridt

Det er over to år siden, det første Apple Watch blev præsenteret, så der har været god tid til at finpudse og forbedre. Hvilket der bestemt har været plads til. For Apple Watch var ikke den smartwatch-åbenbaring, vi havde håbet på. Men er den næste generation det så?

Samme design

Kast et overfladisk blik på uret, og du vil ikke kunne se forskel på den nye model og forgængeren.

Den firkantede, men blødt afrundede, urkasse er helt identisk med 1’erens. Man kan mene, hvad man vil om designet – vi synes stadig det er ret kluntet – men at Apple vælger at bibeholde det stærkt tech-agtige look, er en indikation på, at man ønsker at profilere uret som en smart wearable fremfor et ur i traditionelt forstand. Og det er da en forfriskende selvindsigt, for et godt ur er Apple Watch ikke. 

Dumper som ur

Havde der været tale om et traditionelt ur havde man aldrig accepteret en batteritid på ca. halvandet døgn (en smule bedre end forgængerens, men ikke meget).

Og man havde heller ikke fundet sig i, at skærmen gik ud hele tiden. Det gør den nemlig stadig på Apple. Der er ikke kommet allways on-display eller blot muligheden for at ofre noget batterilevetid på en konstant urskive. Du må stadig flippe håndleddet eller trykke  på en af knapperne, bare for at se hvad klokken er.  Og selvom skærmen er tændt, kan du faktisk ikke engang være sikker på at se det, for det er ikke alle apps, der viser uret, mens de kører.

Med Watch OS er der ryddet en smule op i brugerfladen, men i forhold til, at der er tale om et lille ur, så er det fortsat for rodet. Og det gør ikke sagen bedre, at der både er drejeknap, almindlig trykknap og touchskærm – alle med dobbeltfunktion, når du holder dem inde. Det er alt for kompliceret og ikke særlig intuitivt.

Se også:  Huawei lancerer deres eget styresystem i Danmark - her er det første produkt

Så på trods af, at der er kommet mange lækre urskiver og mulighed for at skræddersy udseendet meget mere, dumper det i den grad som ur. Men ligesom de færreste nok vælger en iPhone med det primære formål at ringe fra den, så er det vel også de færreste, der vælger et Apple Watch primært for at se, hvad klokken er. Det er for de smarte funktioner, man vælger det, og her klarer uret sig heldigvis markant bedre.

Et væld af apps

Er det lidt tid siden, man har gået med et Apple Watch, vil noget af det første, der springer i øjnene, være det store antal apps, der nu er tilgængelige. Mange af dem, du måske i forvejen har liggende på telefonen, har fået en forlængelse i form af en Watch-app, som automatisk dukker op på uret.

Og det er ikke bare fitness- og kort-appene, der er tale om. Det er også bank-apps, musik-apps, note-apps og meget andet. Ikke mindst apps til det smarte hjem, er der kommet mange af. Og det giver jo sådan set ret god mening at foretage de små – men på daglig basis mange – rutinehandlinger i hjemmet med sit ur. Som når der skal tændes lys, vælges musik, styres Apple TV og meget andet. Her er det hurtigere og nemmere at bruge uret end at gribe efter mobilen. Og man gider faktisk at gøre det, fordi man ikke længere skal vente en krig på, at appsene åbner, som det var tilfældet på den første model. Den nye processor sikrer, at man relativt smidigt navigerer rundt i systemet og sine apps.

Se også:  Stilsikkert ur med stærk teknologi

Skærmen har også fået et væsentligt nøk op. Ikke bare i billedkvalitet, men også i lysstyrke, som nu er oppe på imponerende 1000 nits. Du kan tydeligt se, hvad der står på skærmen, selv i bragende solskin.

Uret er desuden blevet vandtæt. Det er praktisk i mange henseender, men særligt når der skal svømmes. Apple har således gjort en del for at optimere uret til netop dette. Det er i stand til at tracke din svømning, og når du er færdig med at pjaske rundt, spytter det selv det vand ud, der er sivet ind i højttalerne, ved at blæse høj lyd igennem dem. Det er smart fundet på og fungerer fint. Til glæde for fitness-folket er der også kommet gps, så man kan tracke sit løb eller sin cykling uden at have mobilen med.

Du kan desuden lægge musik over på uret og lytte til den via Bluetooth-hørebøffer. Apple Watch leverer ikke den mest præcise tracking, men takket være de mange fitness-apps, der findes til uret, og det velfungerende Sundheds-system, der samler og kombinerer dataen fra dem på din smartphone, har det sine fordele som fitness-enhed.

Ingen stor forbedring

Vi havde ærlig talt håbet på et nyt design og flere nye features. Eller i det mindste at der var strammet op på basale ting som batterilevetid og betjening.  Det er der ikke, så trods hurtigere processor, skarpere skærm og indbygget gps er det nye Apple Watch ikke markant bedre end forgængeren.


  • Features
  • Skærm
  • Ydelse
  • Batterilevetid
  • Brugervenlighed
  • Pris
3

Sammenfatning

»Det er primært den imponeren-de mængde af apps, der giver Apple Watch et forspring mod konkurrenterne. På betjening og batterilevetid halter det stadig, og det nye ur byder ikke på den store fornyelse. Det føles derfor snarere som en Series 1.5 end en Series 2. «

Nøgletal:
Pris: fra 3299 kr.
Skærmstørrelse: 42/38 mm safirglas
Opløsning: 272 x 340/312 x 390 pixel
Processor: Dual core
Vandafvisende: Ned til 50 meter
Sensorer: Pulsmåler, accelerometer, gyroskop, sensor til omgivende lys
Tilslutninger: Bluetooth 4.0 Wi‑Fi
(802.11b/g/n 2,4 GHz), gps

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
Smart-watch
smartur

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S