Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nyt Apple-ur med indbygget simkort

<strong>Stream musik på løbeturen og foretag opkald på farten, uden at have mobilen med dig. </strong><strong>Apple Watch Series 3 har direkte forbindelse til mobilnettet</strong>.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Et ur er vel først rigtig smart, når det ikke skal bruge en anden enhed - din smartphone - for at få adgang til de fleste af sine smarte funktioner.

Det skal Apple Watch ikke længere. For med Series 3 har det fået sin egen 4G-forbindelse, som sørger for at det selv kan gå på det mobile internet, når din iPhone ikke er i nærheden.

Uret har samme nummer som din iPhone, så det er ikke nødvendigt at give familie, venner og kollegaer et ekstra nummer. Man kan ringe mobilt direkte fra Apple Watch Series 3, eksempelvis med et par AirPods tilkoblet, så man får en helt trådløs oplevelse.

Hurtigere processor

Skærmen fungerer som både sender og modtager af 4G LTE og UMTS-mobilradio, og Apple har udformet et indbygget eSIM, der kun måler lidt over en hundrededel af størrelsen på et traditionelt sim-kort. Trådløs aktivering bliver således mulig, uden at gå på kompromis med pladsen.

Bag Apple Watch Series 3 ligger Apples tredjegenerations-arkitektur, S3, med en hurtigere dual-core-processor, der gør, at apps åbnes hurtigere, og grafikken bliver mere jævn. Desuden kan Siri for første gang tale via den indbyggede højttaler. Denne feature vil dog ikke være tilgængelig i den danske version.

Apple har designet en ny særligt tilpasset trådløs chip ved navn W2, som gør Wi-Fi 85 procent hurtigere og Bluetooth og Wi-Fi 50 procent mere energieffektivt. Apple Watch Series 3 har derfor stadig batteritid til en dag, og størrelsen er næsten den samme som før.

Højdemåler og nye apps

Apple Watch Series 3 har også en barometrisk højdemåler, som hjælper med at registrere aktivitet, antallet af trappetrin og udendørstræning, inklusiv stigninger i terrænet. I det nye watchOS 4 er desuden en opdateret Puls-app, som giver endnu bedre overblik over brugerens puls, som f.eks. målinger under hvile, træning, restitution, gang og Vejrtræknings-sessioner. Kunderne kan også vælge at få besked, når deres puls ligger over en bestemt grænse under inaktivitet. watchOS 4 har andre fantastiske funktioner, som f.eks. den proaktive Siri-urskive, som viser de oplysninger, brugerne har mest brug for i løbet af dagen, en forbedret Trænings-app med ny grænseflade, tilpasset High Intensity Interval Training (HIIT) og automatiske indstillinger for svømning i pool.

Brugerne kan snart se frem til at kunne forbinde deres foretrukne kredsløbstræningsmaskiner med GymKit og opleve to-vejs-synkronisering af data med bare et enkelt tryk, så de oplysninger, de modtager, er så nøjagtige som muligt.

Stream musik til uret

Den redesignede Musik-app synkroniserer automatisk spillelister som Mix med ny musik og Mix med favoritter og den musik, som brugeren lytter mest til. Senere på året vil Apple Watch Series 3 (GPS + Cellular) kunne streame musik, så brugerne får adgang til alle sange i Apple Music, direkte på håndleddet. Med den nye Radio-app får brugerne også adgang til Beats 1 live eller enhver anden Apple Music-radiostation, helt uden iPhone eller Wi-Fi.

eSIM-versionen kommer ikke til Danmark

Apple Watch fås med urkasser i to forskellige størrelser, 38 mm og 42 mm. Apple Watch Series 3 (GPS + Cellular) vil kunne fås i guldfarvet, sølvfarvet og space grey aluminium eller sølvfarvet eller space black rustfrit stål kombineret med et udvalg af remme. Uret med kommer dog ikke til Danmark i denne udgave i første omgang. Årsagen er formentlig at ingen danske teleselskaber tilbyder abonnementer via eSIM på nuværende tidspunkt. Vi dog dog håbe at dette ur vil skubbe på for at vi snart får det, for der er efterhånden flere ure, herunder også Samsung Gear S3, som tilbyder mobilen for at gå på mobilnettet, uden vi har mulighed for at udnytte det herhjemme.  

Danskerne får kun glæde af Apple Watch Series 3 (GPS), der vil kunne fås med urkasser i guldfarvet, sølvfarvet eller space grey aluminium med en Sportsrem. Startprisen er 2.799 kroner. 

Apple Watch Series 1 vil stadig være tilgængelig med urkasser i sølvfarvet eller space grey aluminium og en Sportsrem. Her er startprisen sænket til 2.099 kroner. Apple Watch Nike+ fortsætter ligeledes sit liv i Apple-shoppen, nu med en startpris på 2.799 kroner.

Urene kan købes fra apple.com samt hos Apple-forhandlere og -udbydere (priser kan variere). 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere