Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
13" MacBook Pro med Retina-skærm får det helt nye Force Touch-pegefelt, som giver Mac en ny interaktiv dimension. Det nye pegefelt har indbyggede tryksensorer, som gør, at du kan klikke hvor som helst, og få et ensartet og haptisk feedback med hurtig respons. Du kan endda tilpasse pegefeltets følsomhed ved at ændre, hvor meget tryk der kræves til at registrere hvert klik. Force touch-pegefeltet muliggør også en ny bevægelse kaldet dybde-klik, et klik fulgt af et tryk, der går lidt længere ned, til opgaver som at hente definitionen på et ord, hurtig visning af et kort eller at se preview af en fil.
Den opdaterede 13" MacBook Pro med Retina-skærm har også femte generations Intel Core-processorer på op til 3,1 GHz, med Turbo Boost-hastigheder på op til 3,4 GHz, hurtigere, integreret Intel Iris Graphics 6100, og flash-lagring, som er op til to gange hurtigere, med en ydeevne på op til 1,6 GB pr. sek. Desuden har 13" MacBook Pro med Retina-skærm op til 10 timers batteritid og op til 12 timers afspilning af iTunes-film.
13" MacBook Pro med Retina-skærm fås nu i Apple Online Store og hos udvalgte autoriserede Apple-forhandlere med en 2,7 GHz dual-core Intel Core i5-processor og Turbo Boost-hastigheder på op til 3,1 GHz, 8 GB hukommelse og 128 GB flash-lager samt Intel Iris-grafik til 11.299 kroner. Med en 2,7 GHz dual-core Intel Core i5-processor og Turbo Boost-hastigheder på op til 3,1 GHz, 8 GB hukommelse og 256 GB flash-lager koster den 12.999 kroner. Vælger at en 2,9 GHz dual-core Intel Core i5-processor og Turbo Boost-hastigheder på op til 3,3 GHz, 8 GB hukommelse, 512 GB flash-lager må du af med 15.499 kroner. Specielle konfigurationer inkluderer en hurtigere dual-core Intel Core i7-processor med op til 3,1 GHz og Turbo Boost-hastigheder på op til 3,4 GHz, op til 16 GB hukommelse og flash-lager på op til 1 TB.