Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Apple klar med bedre og billigere MacBook Pro

Prisen er faldet på Apples 13" MacBook Pro, som også har fået bedre keyboard, mere lagerplads og stærkere ydelse.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den opdaterede 13” MacBook Pro har nu det nye Magic Keyboard, som først blev introduceret på 16” MacBook Pro og tilføjet til MacBook Air i marts.

Magic Keyboard har en redesignet saksemekanisme, som giver taster med 1 mm vandring, så skriveoplevelsen bliver behagelig og stabil, og piletasterne er arrangeret i et nyt omvendt “T”-system, så de er nemmere at finde uden at se på tasterne, uanset om brugeren navigerer i regneark eller spiller computerspil.

Magic Keyboard har også en fysisk Escape-tast og både Touch Bar og Touch ID, så du får et tastatur, som giver den bedste skriveoplevelse på en bærbar Mac-computer nogensinde. Vi kan godt skrive under på at tastaturet er forbedret. Læs vores test af Apple MacBook Pro 16" her:

https://www.altomdata.dk/apple-macbook-pro-16-test-en-big-mac-med-det-hele/

Dobbelt så stor lagerplads

13" MacBook Pro fås nu med dobbelt så stor lagerplads som den forrige generation, med standardlagerplads fra 256 GB og helt op til 1 TB. Og for professionelle brugere, som skal bruge endnu mere lagerkapacitet til store billedbiblioteker og videoprojekter, kan 13” MacBook Pro nu tilbyde op til 4 TB SSD.

Bedre ydeevne

Der er mulighed for 10.-generations quad-core Intel Core-processorer med Turbo Boost-hastigheder på op til 4,1 GHz. Kommer man fra en 13” MacBook Pro med en dual-core-processor, vil man opleve op til 2,8 gange hurtigere ydeevne. Den integrerede Intel Iris Plus Graphics-grafikenhed leverer op til 80 % hurtigere ydeevne i forhold til den tidligere generation af 13” MacBook Pro. Den nye grafik giver også brugerne mulighed for at tilslutte Pro Display XDR med fuld 6K-opløsning.

Større og hurtigere hukommelse

16 GB hurtigere 3733 MHz hukommelse tilbydes nu som standardkonfiguration på udvalgte modeller, og for første gang på en bærbar 13” Mac-computer kan kunderne vælge 32 GB hukommelse. Med 32 GB hukommelse vil brugerne opleve bedre ydeevne, når de kører flere virtuelle maskiner, og op til 50 % hurtigere ydeevne, når de redigerer gigapixel-billeder i Photoshop.

Det bedste fra Apple

13” MacBook Pro har et elegant unibody-design i aluminium i space grey eller sølv, og den vejer kun lidt under 1,4 kg, så den er utroligt nem at have med og samtidig fyldt med power og avancerede teknologier. Den smukke og strålende 13” Retina-skærm leverer over 4 millioner pixels og millioner af farver, en lysstyrke på 500 nits og understøttelse af bredere farveområde (P3).

Skærmen har True Tone-teknologi, som giver en mere naturtro visuel oplevelse, når brugeren arbejder med design eller redigering, men også i forbindelse med almindelige handlinger som at surfe på nettet og skrive mails.

Der er også stereohøjttalere samt Touch ID, Touch Bar og Force Touch-pegefelt, der muliggør nøjagtig kontrol over cursoren og Multi-Touch-bevægelser.

13” MacBook Pro indeholder Apple T2 Security-chippen, Apples egen specialdesignede andengenerations chip, som tjekker, at software, der indlæses under opstartsprocessen, ikke er blevet manipuleret med og løbende leverer datakryptering af alt, der gemmes på SSD’en.

Ude i denne uge

Den nye 13” MacBook Pro fås fra 11.699 kroner. Det er billigere end forgængeren, der startede ved 12.999 kroner. Er man studerende kan man få den til lavere pris, og den kan bestilles fra i dag på apple.com og i Apple Store-appen. Senere på ugen vil kunderne begynde at modtage deres bestillinger, og autoriserede Apple-forhandlere vil kunne tilbyde de første modeller.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere